- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
302

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyercrone, Henning, 1645-1707, Diplomat - Meyn, Peter, 1749-1808, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anseelse baade som Diplomat og Verdensmand og førte et meget
selskabeligt Hus, hvorved hans begavede Hustru var ham til stor
Støtte. Han tog sig meget varmt af de danske, der besøgte Paris,
og hans Hus og udmærkede Bibliothek, der særlig var rigt paa
historisk Litteratur, stode altid aabne for dem. I de sidste Aar
blev hans Stilling dog noget vanskelig. Ludvig XIV var i høj
Grad forbitret over, at danske Tropper i den spanske
Arvefølgekrig kæmpede i hans Modstanderes Rækker, og lod ved flere
Lejligheder sin Vrede gaa ud over M. Da dennes Helbred desuden
var bleven stærkt rystet, bad han 1706 om at blive kaldt tilbage,
hvilket ogsaa bevilgedes. Ludvig XIV var dog bleven saa forbitret
paa ham, at han ikke vilde tilstaa ham nogen Afskedsavdiens, og
da M.s Hustru samtidig kom til Paris i Anledning af en Søns
Død og for at se til sin syge Mand, fik hun Ordre til at forlade
Byen inden 8 Dage. Paa Hjemrejsen bleve M. og hans Følge
uden for Aachen overfaldne af et Strejfkorps, der affyrede flere
Salver paa dem. M. slap uskadt derfra, men hans Sekretær
Numsen blev dræbt ved Siden af ham i Vognen. Man mistænkte i
Almindelighed den franske Regering for ikke at have været helt
fremmed for dette Overfald. M. havde den store Sorg, at hans
Bibliothek, der var sendt hjem ad Søvejen, blev omtrent helt
ødelagt, da Skibet strandede paa Jyllands Vestkyst.

Ved Siden af sin diplomatiske Post indtog M. ogsaa høje
Stillinger i sit Fædreland. 1684 udnævntes han til virkelig
Etatsraad og fik Exspektance paa et Stiftamtmandsembede, 1685 blev han
Ridder af Danebrog og 1686 Vicestiftsbefalingsmand i Fyn; 1687
blev han Stiftsbefalingsmand i Aalborg Stift og Amtmand over
Aalborghus Amt, hvilket Embede han beholdt lige til sin Død,
desuden var han 1697-1703 Amtmand over Aastrup og Børglum Amter.
Han varetog dog aldrig selv disse Embeder, men lod dem bexstyre
af Stedfortrædere. 1695 blev han Gehejmeraad. Han ejede
Vennergaard (i Hind Herred), som Christian V havde skjænket ham 1693. –
M. døde i Roskilde 28. Juli 1707. Hans Enke, der først døde 1737,
oprettede M.s Stiftelse i Roskilde.

L. Laursen.


Meyn, Peter, 1749-1808, Arkitekt, Søn af Snedkermester
Anton (Anthoni) Christian M. (f. 1712 d. 1782) og Helene f. Klefts,
blev født i Kjøbenhavn og døbt 11. April 1749. Han gjennemgik
Kunstakademiet med Hæder og vandt dets forskjellige Medailler,
1768 den store Guldmedaille for Opgaven «en kongl. Militærskole

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free