- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
291

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Jacob Frederik, f. 1849, Ingeniør - Meyer, Johan, f. 1848, Forfatter - Meyer, Johan Anton, 1799-1875, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medlem af Bestyrelsen for Selskabet for Sundhedspleje i Danmark. –
M. blev i 1892 udnævnt til Justitsraad; i en Aarrække har han været
Medlem af Arbejderbankens Repræsentantskab og er siden 1. Jan.
1894 Medlem af det mosaiske Trossamfunds Repræsentantskab.
2. Dec. 1884 ægtede han Agnes Louise Bing, Datter af Grosserer
J. M. B.

Alfred Lütken.


Meyer, Johan, f. 1848, Forfatter. Han er født i Kjøbenhavn
8. Okt. 1848 som Søn af nedennævnte Kommandør Joh. Ant. M.
1867 dimitteredes han fra Borgerdydskolen paa Christianshavn, blev
1874 medicinsk Kandidat og nedsatte sig 1878 som praktiserende
Læge paa Fyn. Slægtens maritime Traditioner gjorde sig imidlertid
nu saa stærkt gjældende hos ham, at han af Længsel efter Havet
opgav sin Landpraxis og 1880 traadte ind i Flaaden som
Skibslæge, i hvilken Egenskab han bl. a. gjentagne Gange har besøgt
Middelhavet og Vestindien. – Som Forfatter optraadte han 1885
med Fortællingen «Rønnebær», der 1886 fulgtes af «Ringe Dage»,
begge udgivne anonymt; «Borgmesterens Datter» (1890) fremkom
derimod under Navn. Alle 3 Bøger ere prægede af et fint og
nobelt Syn paa Livet, og de bæres af den varme Fædrelandskjærlighed,
som allerede gav sig Udslag i, at Forfatteren sammen
med sin Ven Præsten Johannes C. E. Clausen (III, 627) indbød
til Dannelsen af den første Forsvarsforening her i Landet:
«Foreningen i Fyns Stift til Forsvarssagens Fremme» (stiftet 1880). Af
«Vort Forsvar» er M. en jævnlig og skattet Medarbejder.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Sophus Bauditz.


Meyer, Johan Anton, 1799-1875, Søofficer, Søn af
Premierlieutenant Jacob M. (f. 13. Juli 1764, d. i Middelhavet, antagelig
29. Dec. 1799, da Fregatten «Hvide Ørn» gik under med Mand
og Mus) og Eleonora Henningette f. Gether (f. 21. April 1770
d. 8. Okt. 1843). M. er født i Kjøbenhavn 12. April 1799, blev
Sekondlieutenant .i Marinen 1820, Premierlieutenant 1827,
Kapitajnlieutenant 1840, Kapitajn 1847, karakt. Kommandørkapitajn 1852
(Orlogskapitajn fra 1858) og afskedigedes ved Reduktionen 1864 og
fik da Kommandørkorset. M.s første Togt som Officer var med
Korvetten «Najaden» til Vestindien 1820-21. Fra 1827-34 var
han beskæftiget ved Opmaalingen af vore Farvande, et Hverv, der
interesserede ham overordentlig meget, og fra hvilket han skilte sig
med ualmindelig Dygtighed. 1835-37 var han ansat ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free