Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, David Amsel, 1753-1813, Handels- og Finansmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende særlig urimelig, at det sikkert ikke havde været gjørligt at
faa Sølvet lokket frem i saa store Mængder, at der var opnaaet
noget kjendeligt derved, og et saa odiøst Forslag maa naturligvis
fremfor alt ikke være upraktisk.
Krigstiden bragte M. i nøjere Forbindelse med Finansministeren,
og M. virkede stadig for det Formaal at opsamle reelle Værdier for
at kunne øve saa stærk Modstand som muligt mod Seddelderouten.
I Aaret 1808 kaldtes M. første Gang til Frederik VI. Det var jo
den Gang Kabinetsstyrelsens Dage, hvor Kongen gik sine egne Veje
uden om Kollegier og Ministre, og i disses Sted traadte ofte
uansvarlige Raadgivere. Der er ingen Tvivl om, at M. fra da af i
en Aarrække har været medvirkende til adskillige af de
Forholdsregler, der toges for at skaffe Statskassen Realiteter i Hænde.
Han raadede til Opkjøb af Varer, som Kongen eller Staten saa
spekulerede med, han har gjort sit til Skærpelsen af
Udførselsforbudene, af Antiluxuslovene, af Formueskatterne, fremfor alt af
de Foranstaltninger, der skulde hemme Kursspekulationerne. Men
det kan næppe nægtes, at Forvirringen i Penge- og
Omsætningsforholdene forøgedés ved en Del af disse Forholdsregler;
den i Tidens Medfør naturlige Usikkerhed i al Handel og Vandel sattes
saa at sige i System. For den Indflydelse, M. har haft paa hin
Tids Lovstimmel – upopulær ogsaa i Landets højeste Kredse –,
maatte han som andre af de uansvarlige Raadgivere bære sin Del
af Misstemningen eller Hadet. Men Kulminationen naaedes dog
først i det Aar, da han traadte i Forgrunden som Regeringens
bestaltede Agent.
I Sommeren 1811 stod Seddelkursen omkr. 800 (Parikurs var
125 Dlr. K. à 6 Mark = 100 Specier Sølv; naar Kursen var 800,
var en Daler i Sedler altsaa mindre værd, end en Mark skulde være).
For største Delen hidrørte dette fra Forhold, der efter
Omstændighederne ikke kunde ændres. Staten udstedte ufunderede Sedler i
Millionvis; Udlandet skulde betales i Sølv, og man fik intet Sølv
ind paa Grund af Udførselens Ophør; Sølv eller, hvad der var
det samme, Vexler i Hamborger-Banko blev altsaa en kostbar Vare,
imod hvilken Sedlerne fik en enorm Kurs. Men yderligere bidrog
unægtelig hertil Spekulationen. Naar Spekulanterne opkjøbte
Banko-vexler, og det ikke var for at udlige virkelige Vareforretninger,
gjordes Seddelkursen endnu ugunstigere, den opstaaede Bankotrang
satte Prisen paa Banko yderligere op, og man kunde da tjene
ved at kaste sin Banko paa Markedet, derefter begynde forfra, kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
