- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
254

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meldal, Julius Sophus, f. 1827, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selskab i Kjøbenhavn, hvor Rahbek karakteriserer ham som den
«ædle, raske M., hvem vi andre kaldte Idealet af en Nordmand,
men Nordmændene en sand Thrønder». Baade Rahbek og Cl.
Fasting have sunget til hans Pris; den sidste siger, at han var
«bedre Sanger, end han var Ganger», hvilket sigter til hans Fedme,
som ogsaa J. H. Wessel omtaler.

Wessels Digte ved Levin S. 314.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Meldal, Julius Sophus, 1827-1901, Søofficer,
Søn af Sognepræst til Kallehave Carsten Nicolai M. (f. 1767 d. 1833) og Birgitte Frederikke Sophie f. Nyholm (f. 1791 d. 1834). M. er født 19. Juli 1827.
1835 kom han i Huset hos Kommandør F. A. Paludan i Kjøbenhavn,
blev 1838 Søkadet og 1846 Sekondlieutenant; Aaret efter afgik han
med Briggen «Ørnen» til Vestindien, anløb undervejs Guinea og
var med til at dæmpe et Negeroprør der. Ved Hjemkomsten 1849
ansattes han i Fregatten «Rota» paa Blokade ved Elben, det
paafølgende Aar i Dampskibet «Ægir». 1852 avancerede han til
Premierlieutenant. 1851 var M. rejst til Frankrig, opnaaede her at
blive Adjudant hos den kommanderende Admiral for Middelhavseskadren,
var i Levanten under Admiral Hamelin, da Krimkrigen
udbrød, men hjemkaldtes 1854 til Danmark. Om sin Tjeneste i
den franske Marine har han udgivet «Erindringer» (1883). Efter
et nyt Togt s. A. (1854) til Vestindien var han 1855-58 ansat som
Kadetofficer og umiddelbart derefter en kort Tid ved Gesandtskabet
i London. 1860 med Fregatten «Sjælland» til Rio Janeiro og
Vestindien, derefter Fører af Postskib fra 1861-64. Under Krigen 1864
gjorde M. Tjeneste som næstkommanderende i Korvetten «Dagmar»
i Nordsøen og Østersøen, var derefter i Middelhavet. 1866 i Fregatten
«Peder Skram», der eskorterede Prinsesse Dagmar til Rusland,
og var 1867-68 ansat som næstkommanderende ved Søkadetakademiet.
Herfra overtog han Stillingen som Adjudant hos Kongen,
var 1870 Chef for Panserbatteriet «Lindormen», ledsagede i
de paafølgende 2 Aar den kongl. Familie paa Rejsen til Athen og
var 1874 Chef for Kadetskibet, der eskorterede Kongen om Bord
i Fregatten «Jylland» til Tusendaarsfesten paa Island. M., der
allerede 1867 var avanceret til Kapitajnlieutenant og 1868 til
Kapitajn, blev 1874 Kommandør. Som saadan var han 1878 Chef for
Fregatten «Sjælland» paa Togt til Norge. 1881 udnævntes han til
Jagtkapitajn og foretog s. A. en Rejse til Sydfrankrig med en
brystsvag Søn. 1885 var han Chef for Øvelseseskadren og avancerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free