- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
250

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meldahl, Carl Eduard, f. 1835, Officer - Meldahl, Ferdinand, f. 1827, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigsministeriet, men gjorde derefter Tjeneste indtil 1874 ved den
topografiske Afdeling, ligesom han ogsaa i 1866 og fra 1867-71 var ansat
ved den danske Gradmaaling. Her udmærkede han sig navnlig
som fortrinlig Maaler, og den Nøjagtighed, hvormed han
triangulerede Jylland, er ligefrem forbavsende. Fra 1874-79 var han
til Tjeneste ved 14. Bataillon, blev dernæst Oberst og Chef for
8. Bataillon og kommanderedes som saadan i 1880 til en
Troppesamling i Frankrig. Fra 1885-88 var han Stabschef ved 2.
Generalkommando og blev dernæst Chef for 8. Regiment, i 1890
Generalmajor og Chef for 2. sjællandske Brigade samt i 1895
Generalinspektør for Fodfolket.

Ved Siden af denne Virksomhed var M. bl. a. Medlem af
Tjenestereglementskommissionen (1884-85 og 1893), Formand i
Kommissionen til Bedømmelse af det værnepligtige Mandskabs
Tjenstdygtighed og det udskrevne Mandskabs Fordeling (1893),
ligesom han var Overkampdommer under de større Øvelser paa
Fyn 1891 og paa Sjælland 1895. – For det statistiske Bureau
udarbejdede han Populationskortet 1870 (i «Statistisk Tabelværk»
3. R. XVIII, 1874) og et Hartkornskort over Hartkornets Fordeling
1872 i Danmark (i samme Værk 3. R. XXXII, 1877). Endelig skrev
han i «Militært Tidsskrift» flere Afhandlinger, saaledes
Forberedelserne til Angrebet paa England 1803-5, de allieredes Indfald i
Frankrig 1792 og om Luftballonernes Anvendelse under Krigen.
M., som i 1893 blev Kommandør af Danebrog af 1. Grad, indgik
30. Okt. 1857 Ægteskab med Anine Pouline Hahn, Datter af
Overlæge i Armeen Christian Heinrich Carl H.

P. N. Nieuwenhuis.


Meldahl, Ferdinand, f. 1827, Arkitekt. M. er født i
Kjøbenhavn 16. Marts 1827 som Søn af ndfr. nævnte Jærnstøber H. J. M.
Efter en kort Tid at have været paa sin Faders Værksted lærte
han Murerhaandværket hos Murmester Sibbern, blev Svend 1844 og
arbejdede et Par Aar i denne Stilling, bl. a. paa Thorvaldsens
Musæum. Samtidig besøgte han Kunstakademiet, hvis forskjellige
Medailler han i Aarenes Løb erhvervede, den store Guldmedaille
1853 for Opgaven «en luthersk Hovedkirke». Under sin Studietid
havde han et Par Gange været Konduktør for Bygmester Jacobsen,
han havde foretaget flere Rejser i Udlandet, saaledes 1847 til
Tyskland, hvor han særlig beundrede Schinkel, 1850 til Spanien sammen
med Arkitekturmaler Heinrich Hansen, 1851 til Frankrig, Holland
og England og med offentlig Understøttelse 1852-53 til Tyskland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free