- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
224

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meier, Herman, 1631-85, Krigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Staller i Ejdersted; Moderen hed Ursula v. Gehren. H. M. den
yngre studerede først ved Gymnasiet i Hamborg, senere ved
Universiteterne i Kønigsberg, Rostock og Helmstedt, hvorefter han gik
paa Rejser i nogle Aar. 1657, ved Carl Gustavs-Krigens Udbrud,
kom han til Kjøbenhavn og fik her Ansættelse som Krigssekretær,
d. e. Sekretær ved det nydannede Krigsraad, der efter
Enevoldsmagtens Indførelse fik en fastere Organisation som Krigskollegium.
Denne fra først af temmelig underordnede Stilling fik i de 21 Aar,
M. beklædte den, større og større Betydning, navnlig efter
Christian V’s Tronbestigelse. Strax efter at have tiltraadt Regeringen
tog denne Konge ivrig fat paa at udvide Krigsmagten med den
forestaaende Krig for Øje. Samtidig blev den gamle Præsident i
Krigskollegiet, Feltherren Hans Schack, mere og mere affældig, og
i samme Forhold gled Ledelsen af Hærens Anliggender over i
Hænderne paa Rigskansleren Griffenfeld, som dog i Begyndelsen
af 1676 atter maatte afgive den til den nye Præsident i Kollegiet,
Johan Adolf af Pløen (s. VIII, 499 f.).

Under alt dette havde M., som de opbevarede Arkivalier
noksom bære Vidnesbyrd om, baaret Hovedparten af Arbejdet ved
Hæradministrationen, og hans Indflydelse har vistnok været i stadig
Stigen; men det er dog først, da Johan Adolf 3 Fjerdingaar efter,
at han var kommen til Roret, havde trukket sig tilbage, at M.
bestemt træder frem i Forgrunden. Allerede 1670 havde Kongen
som en personlig Begunstigelse overdraget ham foruden de fra
Krigskollegiet udgaaede Expeditioner tillige at udfærdige «alle andre
vores Militie immediate vedkommende Breve, som af os selv skal
underskrives», et Hverv, der ikke blot som Følge af de til
Indløsningen af Bestallinger o. l. knyttede Sportler var meget indbringende,
men tillige bragte M. i stadig nær Berøring med Kongen selv; og
da denne mere og mere blev tilbøjelig til at være sin egen
Krigsminister og Overgeneral, havde han god Brug for M.s
administrative Duelighed og nøje Kjendskab til Hærens Anliggender, som
han jo havde været med til at ordne fra deres første Begyndelse.
Ved de Krigsraad, som under de følgende Felttog mere og mere
hørte til Dagens Orden, kom M. derfor til at spille en fremtrædende
Rolle. Han var nu ikke længere blot Krigssekretær, d. e.
Protokolfører, men var i Maj 1676 udnævnt til tillige at være Krigsraad
med Sæde og Stemme ved Raadslagningerne; og da de øvrige
Deltagere i disse, selv hvor det direkte gjaldt Krigsoperationerne,
for største Delen vare Mænd, der savnede Indsigt dels i militære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free