- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
217

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meibom, Marcus, 1621-o. 1710, Bibliothekar, Polyhistor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigshofmester Joachim Gersdorff (V, 621), der var en stor Bogven.
Denne skaffede ham Adgang til Frederik III og dermed Ansættelse.

Det synes først at have været bestemt, at M. skulde være
Professor i Sorø, men i Steden derfor blev han i Efteraaret 1653
kongl. Bibliothekar og senere (1655) tillige Raad i det tyske
Kancelli. Kongen bekostede Trykningen af flere Skrifter af ham,
deriblandt «Dialogus de proportionibus» (1655), ved hvilket Skrift M.
kom i en skarp litterær Fejde med den mathematiske Professor
Villum Lange (X, 48). Da Gersdorff ved sin Død 1661 testamenterede
sin store Bogsamling til Kongen, besørgede M. Katalogiseringen
og Samlingens Indordning i det kongl. Bibliothek. Men
samtidig udtalte han sin Utilfredshed med Opholdet her i Landet,
hvor han, som han sagde, «hverken kunde være Gud eller Mennesker
til Nytte». Dog nærede han Betænkelighed ved at modtage
den ham tilbudte Post som Bibliothekar ved den forrige svenske
Dronning Christines Hof i Rom, da han frygtede for at miste sit
Otium ved Dronningens Omflakninger og desuden forudsaa, at han
ikke vilde blive gammel i Rom uden at apostasere. Derimod
overhængte han Frederik III saa længe om en bedre Stilling, til
Kongen 1664 udnævnte ham til Forvalter (Direktør) ved Øresundstolden.
Men denne Stilling, som han ikke passede for, blev han
kjed af og opgav den frivillig eller ufrivillig 1668, hvorpaa han
begav sig til Holland. En kort Tid var han ansat som Professor
ved Gymnasiet i Amsterdam, men siden levede han som privatiserende
lærd, i det han kummerlig nok søgte sit Livsophold som
Korrektør. Skjønt han nød Anseelse som en overordentlig lærd
Mand, undgik man ham dog helst, da han var frastødende i sit
Væsen, egensindig og indbildsk. Han foregav at være i Besiddelse
af forskjellige Arcana, som han bød til fals for en umaadelig høj
Pris, f. Ex. et Middel til at uddybe Rhinens Løb, et ufejlbarligt
Middel mod alle epidemiske Sygdomme, Oplysning om de gamles
Fremgangsmaade ved Bygningen af Galejer, som han mod en
uhyre Sum vilde aabenbare Hollænderne, for at de paa den Maade
kunde komme i Besiddelse af Dünkerken, et Middel til efter poetiske
Regler at forbedre den hebraiske Text i det gamle Testamente
o. lign. Foruden de ovennævnte Skrifter har M. i Holland
udgivet en Del andre lærde Værker i forskjellige Videnskaber. Han
døde 1710 (ell. 11) i en meget høj Alder. Hans Hustru overlevede
ham. En Datter af ham var gift med en dansk Mand, Hans Schade,
polsk Resident i Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free