- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
207

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mecklenburg, Vilhelm, 1615-77, Kommissarius - Medelby, Poul Andersen, 1557-1632, Præst - Medelfar, Mads Jensen, 1579-1637, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1619, og døde paa Strømsø 16. Nov, 1676, efterladende en talrig
Efterslægt i Norden af begge sine Ægteskaber.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 209; V, 69 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Medelby, Poul Andersen, 1557-1632, Præst, var født 9. April
1557 i Mejlby (Medelby) i Aarhus Stift. Hans Forældre vare
Bønderfolk. Men for øvrigt vides intet nærmere om hans Ungdom. Han
tog Magistergraden ved Kjøbenhavns Universitet 1593. Efter en
Angivelse, hvis Paalidelighed vi ikke kunne anslaa højt, blev han
Slotspræst i Kjøbenhavn 1585. Det sikre er, at han var i denne
Stilling 1597, da han udgav sit Skrift «En liden Børneforklaring
over vor Herres Jesu Christi Pines og Døds Historie», der ligesom
flere senere homiletiske Skrifter af ham vandt megen Udbredelse
og Yndest. Til sin Ulykke blev han 28. Juli 1597 beskikket til
Sognepræst i Visby og Superintendent paa Gulland; thi han havde
ikke været længe paa denne afsides Ø, før han ved en Heftighed,
der synes at have staaet i nær Forbindelse med hans kirkelige
Nidkjærhed, havde rodet sig ind i saa mange Vanskeligheder, at
hans Forbliven paa Øen blev saa godt som en Umulighed. Det
var Formandens Enke, det var Lensmanden Herman Juel (VIII,
569), og det var Borgmester og Raad i Visby, særlig Raadmand
Jørgen Volders, han kom i Krig med, og da han var saa uforsigtig
at benytte Prædikestolen til at stille sine Modstandere i
Gabestokken, saa gik det ham ilde, og ved en kongl. Rettertingsdom
af 16. Okt. 1599 dømtes han fra Embedet. Da Manden imidlertid
trods sin Heftighed besad baade Retsindighed og Dygtighed, tog
Rigens Kansler Arild Huitfeldt, der havde været med at dømme
ham, sig senere af ham og kaldede ham 1602 til Sognepræst ved
vor Frue Kirke i Odense. I denne Stilling vandt han baade Ære
og Yndest som en ivrig og begavet Prædikant, hvis Prædikenbøger,
særlig hans «Ungdomspostil» (1614 og ofte senere), vandt vid
Udbredelse og betragtedes som Mønstre i deres Art. Han døde i en
høj Alder 9. Maj 1632, og Biskop Hans Mikkelsen holdt Ligprædiken
over ham. I sit Ægteskab med Else Jørgensdatter (d. 1642) havde
han flere Børn.

Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 752 ff.
Lemke, Visby Stifts Herdaminne.

H. F. Rørdam.


Medelfar, Mads Jensen, 1579-1637, Biskop, var født 25. April
1579 i Middelfart, hvor hans Fader, Jens Rasmussen, var Raadmand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free