Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matzen, Henning, f. 1840, Retslærd og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Bind i flere, stadig paa ny gjennemarbejdede Udgaver. Den
herskende Tanke er, at Grundloven ordner et konstitutionelt
Kongedømme i den Forstand, at den begrænser den øverste Statsmagt
ved Retsstatens Krav, men ikke saaledes, at den aabenlyst eller
tilsløret forandrer Magtens Subjekt, som Parlamentarismens
Konsekvens er. Allerede i Efteraaret 1870, i sit første Foredrag over
Æmnet, begrundede han dette Synspunkt og udtalte den Opfattelse,
han i Medfør heraf kom til med Hensyn til Spørgsmaalet om
foreløbige Finansloves Grundlovmæssighed. Da denne Lære senere
fremsattes for den store Almenhed, var det derfor ikke Politikeren,
der lagde sig en Theori til rette, men Videnskabsmanden, der
ogsaa uden for Universitetets snævre Kreds vilde staa inde for sin
Lære om et i det politiske Liv indgribende Spørgsmaal.
Ogsaa andre Forgreninger af den offentlige Ret har M.
behandlet. Foredraget af Kirkeretten i Pastoralseminariet overtog han
efter Gasse. I Forbindelse med nuværende Overretsassessor Timm
har han udgivet en udførlig «Haandbog i den danske Kirkeret»
(1889). I det kirkelige Raad indtraadte han (1883) ved Valg af det
juridiske Fakultet og gjenvalgtes, indtil han ønskede sig fritagen
(1896). Folkeretten overtog M., da Goos udtraadte af Fakultetet
(1891). Han er virksomt Medlem af «l’Institut de droit international».
I de Konferencer i Haag om den internationale Privatret, hvortil
Holland havde indbudt, har han deltaget som den danske Regerings
delegerede.
Paa Privatrettens Omraade foreligger der fra M.s Haand dels
en Fremstilling af den danske Tingsret, dels i «Nordisk
Retsencyklopædi)) Indledning og 1. Afdeling (Ejendomsretten) af den
nordiske Tingsret. Af den nordiske Sølovskommission blev M. Medlem
efter Aagesens Død, og han har ydet betydelige Bidrag til den
omfattende nordiske Sølovgivning, som er bleven Kommissionens
Frugt. Det til Grund for Lov af i. April 1892 om danske Skibes
Registrering liggende Forslag er M.s Værk.
Ved Siden af Statsretten er det dog navnlig Retshistorien, hvis
Behandling kroner M.s videnskabelige Arbejde. Han overtog Faget
1875 efter Nellemanns Afgang fra Universitetet, og han har særlig
i det sidste Decennium, efter at det trykte Kildestof var blevet saa
betydelig forøget, anvendt et stort Arbejde paa det. Udbyttet
foreligger i den nu snart fuldendte, trykte Fremstilling af den danske
Retshistorie. Enkelte Partier have tidligere været trykte som
Universitetsprogrammer («Danske Kongers Haandfæstninger», 1889; «Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
