Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mathiesen, Haagen, 1759-1842, Handelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Student fra sin Fødebys Kathedraskole 1776, juridisk Kandidat 1780.
I nogen Tid var han Assessor auscultans i General-Landøkonomi- og
Kommercekollegiet, men flyttede senere (før 1790) tilbage til Christiania,
hvor han 1800-4 var Branddirektør. 1800 erholdt han Kapitajns
Karakter med Ret til at bære Armeens Felttegn. Hans hovedsagelige
Virksomhed var en indbringende Skov- og Trælasthandel. Hans
Formue ansloges snart til over en Tønde Guld. M. ejede den store
Gaard Linderud i Nærheden af Christiania, hvor han jævnlig boede,
ligesom han havde en større Ejendom i selve Byen. M. sluttede
sig til den Kreds af Mænd, der i Christiania sværmede for den
franske Revolution, og er kaldt en Godtkjøbs-Republikaner. Han
var jævnlig med paa Demonstrationer for disse sine Ideer, for
øvrigt af en meget uskyldig Art. Senere troede han, at en
Forening med Sverige bedre kunde fremme disse, og han omtales
gjentagne Gange som en Mand, der nærede Sympathier for Sverige
og var dette Land hengiven. I Norge nød han kun ringe Anseelse,
og han havde et meget bekjendt Øgenavn, hvorunder han
endog er bleven omtalt i tyske Aviser. I 1814 stillede han sig
fjærnt fra den almindelige Begejstring og vægrede sig ved at bringe
Ofre paa det betrængte Fædrelands Alter, medens han i 1811 havde
ydet et større Bidrag til Subskriptionen for det norske Universitet.
Efter Foreningen med Sverige modtog han i 1815 ikke mindre end
2 svenske Ordenstegn. Men han følte sig ikke i Længden tilfreds,
hvortil det maaske kan have bidraget, at den anden svenske Statholder,
Grev C. C. Mørner, viste sig alt andet end velvillig stemt
mod ham. Mørner har udtalt, at han i M. saa en Mand, der drev
sine Forretninger paa en Maade, som var til Landets Skade.
Tilbagestødt af Statholderen begyndte M., som det synes, at drive
hemmeligt Angiveri for at undergrave den Tillid, denne nød hos
Carl Johan, og hans Virksomhed var i dette Punkt næppe uden
Frugter. M. selv fandt sig under disse Forhold stedse mindre vel,
og han, der havde arbejdet paa at sprænge Foreningen med
Danmark, vendte sig nu til dette Land, hvor han, antagelig i 1824 eller
et af de paafølgende Aar, opslog sin Bolig. 1826 modtog han af
Frederik VI Titel af Generalkrigskommissær. Han døde i Kjøbenhavn
12. Okt. 1842.
Gift i Christiania 11. Marts 1790 med Martha Beate Mogensen
(f. i Christiania 1766, d. sammesteds 9. Nov. 1823), Datter af
Linderuds Ejer Kancelliraad Mogens Larsen M. og Helene Cathrine f.
Buckler. Derhos ere hans i Norge med Anna Catharina Buet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
