Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masius, Hector Gotfred, 1653-1709, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret efter (1687) fik han den theologiske Doktorgrad i
Kjøbenhavn. Men ved samme Tid indvikledes han i heftig Strid. Han
havde i Frankrig været de reformertes Beskytter; nu blev han
deres hidsige Avindsmand i Danmark. Ved deres Trosfælles
Dronning Charlotte Amalies Protektion havde de opnaaet adskillige
Privilegier, men betragtedes dog stadig med mistænksomme Blikke
af Præsterne og Theologerne her hjemme. Ved et latinsk Skrift,
som M. udgav i Slutningen af 1687, blussede Ilden op paa ny.
Det bar Titelen: «Den evangeliske Religions Vigtighed for
Fyrsterne » («Interesse principum circa religionem evangelicam») og gik
ud paa at vise, at Kalvinismen i sin Helhed hyldede
Folkesouveræniteten som sit Princip og derfor var farlig for den absolute
Kongemagt. Allerede 1663 havde daværende Professor H. Vandal
(d. æ.) i et Skrift anslaaet samme Streng, uden at det den Gang
havde draget Følger efter sig. Men nu rejste sig et Ramaskrig fra
reformerte Theologer rundtom, og Krigen fortsattes med tiltagende
Bitterhed gjennem flere Aar. Blandt Modstanderne kan særlig
nævnes Professor Samuel Andreæ i Marburg og Joh. Bekman i
Frankfurt, som skrev under Mærket «Hubert Mosanus». Striden
fik efterhaanden en fuldstændig politisk Karakter, og de reformerte
fremførte bl. a. Bemærkninger om, at de danske Konger – t. Ex.
Frederik II – tidligere havde dømt mildere om Kalvinismen. I
«Dania orthodoxa fidelis et pacifica» (1689) forsvarer M. den
danske Regering mod Beskyldningen for Kalvinisme. Denne Vending
af Striden fremkaldte saa et Kongebrev af 5. Febr. 1689 til M. om
strax at paatage sig at udarbejde en fuldstændig Danmarks
Kirkehistorie, hvad der hidtil savnedes; til det Øjemed skulde Arkiverne
staa til hans Raadighed. Sammen med den unge Fr. Rostgaard
rejste saa M. s. A. til Nordtyskland for ogsaa her at drive
arkivalske Undersøgelser, ligesom det i den følgende Konges Tid
paatænktes at sende ham til Rom for i Vatikanet at skaffe Oplysninger
til Nordens Kirkehistorie. Der blev imidlertid intet af hele
Arbejdet; hans Samlinger dertil kjendes heller ikke. Nye Indlæg i
den staaende Strid gav han 1690 i sit iltre Skrift «Das treue
Lutherthum» og 1691 i «Epistola ad Bart. Botsaccum», der den Gang
var ansat i Brunsvig. Hans Yndlingsdiscipel S. Lintrup kom ham
ogsaa til Undsætning 1692 med et sprænglærd Arbejde (X, 337).
Imidlertid var den vittige Retsfilosof Chr. Thomasius i Halle kommet
med paa Kamppladsen, og han viste sig baade af Navn og af
Gavn at være «mere end Masius». Naar M. mod den Sætning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
