Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martini, Ferdinand, 1734-94, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Englischen», optraadte han med stor Voldsomhed som revolutionær
Landboreformator og skildrede Godsejerne som noget forvorpent
Udskud.
Han forlod nu igjen Sjælland og modtog 1769 en Udnævnelse
til Regimentsfeltskær ved det slesvigske Infanteriregiment med
Bopæl i Ribe. I den følgende Tid samlede hans Forfatterskab sig
igjen hovedsagelig om Kirurgien, et Fag, han aabenbart omfattede
med Begejstring, og hvori han foruden flere mindre Skrifter
publicerede et omfangsrigt Arbejde (6 Bind), «Betrachtungen in der Lehre
von den Kopfwunden» (Hamb. 1780-84), hvilket under hans
sædvanlige febrilske og fortumlede Fremstillingsform skjuler adskilligt
godt og dygtigt og ogsaa senere vandt nogen Anerkjendelse. Ved
et Skrift, «Versuche u. Erfahrungen üb. die Empfindlichkeit der
Sehnen» (1770), vandt han tillige en vis Anseelse som
naturvidenskabelig Fysiolog i Hallers og sin Lærer Heuermanns Aand. Da
Striden mellem Medicinerne og Kirurgerne i Halvfjerdserne blussede
op i lys Lue, meldte M. sig hurtig og stillede sig i Brechen for
de sidste; han optraadte i sin ustandselige polemiske Ordflom mod
Doktorerne med saa stor Ildfuldhed og Energi, at han opnaaede
en Art førende Stilling og samlede en Del Kirurger om sig, som
af Modpartiet halv spottende kaldtes Martinianere. Men da det
kirurgiske Akademi var stiftet, og dettes Direktører vare blevne
myndige og ret hensynsløse Magthavere, brød den utæmmelige
Oppositionsmand ogsaa Staven over dem og gjorde dem, særlig
deres egentlige Chef Kølpin, til Skive for sine Angreb. Sin
tidligere social-reformatoriske Agitation gjenoptog han samtidig. Da
Landboproblemet igjen kom frem i første Række, og den store
Landbokommission i 1786 var bleven nedsat, rykkede han, denne
Gang under Navn, frem med et i Haderslev 1787 udgivet Skrift,
«Freimüthig geäusserte Einfälle, veranlasst durch den
Schriftstellerstreit üb. die Gerechtsame des Landmannes u. des Volkes», hvori
hans Optræden efter egen Mening er meget afdæmpet, men dog
saaledes, at den «grænser nærmere til Petulants end til
Frimodighed», som en Kritik deraf i «Lærde Tidender» udtrykker sig, og
hvori han for øvrigt fremsætter forskjellige yderst radikale
Reformforslag.
M. bliver ofte sammenstillet med Riegels, hans yngre
Medkæmper i mangen Kampagne, men han er dog en langt mere
sympathetisk Personlighed end denne. Han var utvivlsomt en
fanatisk Idealist, hvis vildt bistre Polemik aldrig fremgik af lave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
