Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enheden af Tro og Erkjendelse er principielt givet i den ret
forstaaede Lære om testimonium spiritus sancti; thi ved Troen optager
Mennesket den kristelige Sandhedsidé, den guddommelige
Visdomstanke, saa at det i Vexelvirkning med Skrift og Kirkelære kan naa
til en spekulativ Begriben, der ser det enkelte fremgaa af
Sandhedsideen selv. I Virkeligheden er hans Dogmatik, i
Overensstemmelse med hans Program, en Reproduktion af den lutherske
Kirkelære, uden at dog Afvigelser derfra ere udelukkede, f. Ex. i hans
Englelære, hans Synergisme, hans Lære om Umuligheden af de
gjenfødtes Frafald og hans Usikkerhed over for Læren om den evige
Fordømmelse. Særlig maa fremhæves den Befrugtning, han har
hentet fra Mystikken, f. Ex. i Læren om Frelsestilegnelsen og om
Christi Gjerning. Ogsaa theosofiske Elementer begynde nu klart
at gjøre sig gjældende, saaledes i Satanologien, der er stærkt
paavirket af Schellingske Ideer, og især paa de Punkter, som behandle
Naturens og Universets Del i Aandens Fornyelse og Fuldendelse:
Christus som Alskabningens Midtpunkt, der ikke blot har aandelig
og moralsk, men den dybeste kosmiske Betydning, – Underet
som en begyndende Naturforklarelse, – Sakramenterne som
Naturmysterier, navnlig Nadveren som Næringen for Opstandelseslegemet.
– Her hjemme blev Dogmatikken strax ved sin Fremkomst
Gjenstand for et heftigt Angreb fra den S. Kierkegaardske Side, som
havde Professor R. Nielsen til Ordfører. Angrebet gik ud paa, at
M. havde misforstaaet baade Troens og Erkjendelsens Væsen; thi
Kristendommen vil paa ingen Maade være Gjenstand for objektiv
Viden, men er Paradoxet, det absurde, til hvilket man kun kan
forholde sig i Troens uendelige Lidenskab; Erkjendelsen maa
derimod tage sit selvstændige Udgangspunkt og kan ikke bygge paa
Troens Forudsætninger. M. besvarede Angrebene i «Dogmatiske
Oplysninger» (1850).
De nærmest følgende Aar vare vistnok de uroligste i hans Liv.
Ved det slesvig-holstenske Oprørs Udbrud havde hans Slægtning
Overkonsistorialraad N. J. E. Nielsen løst Soldaterne fra deres
Troskabsed, i det han gav den sofistiske Forklaring, at Kongen for
Tiden var ufri under det kjøbenhavnske Demokratis Tryk og derfor
ikke selv kunde varetage Hertugdømmernes Rettigheder; og han
havde derefter paakaldt baade den tyske og den danske
Gejstligheds, særlig M.s, Erklæring. M. tog, skjønt ugjærne, Ordet i et
«Sendebrev» (1850) og fordømte i klare og skarpe Ord Nielsens
Adfærd som ganske uethisk. Efter Krigen kom Sprogreskriptet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
