Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabnet for Objektiviteten baade i Religionen, Historien og Naturen
og for den hemmelighedsfulde Enhed, som forbinder det alt. Denne
Aandsretning var fyldigst brudt frem i Tyskland med den
romantiske Poesi og Filosofi, men havde ogsaa her i Danmark fundet sine
Talsmænd paa de forskjellige Omraader. Allerede under sin
Skolegang i Metropolitanskolen kom M. i Forhold til denne Strømning.
Han blev stærkt greben af Oehlenschlägers Digtning, og gjennem
et Skrift af Steffens opgik der for ham «en Anelse om, at der
maatte kunne gives en Verdens- og Livsanskuelse, i hvilken alt,
hvad der i Tilværelsen har Betydning, Natur og Aand, Natur og
Historie, Poesi, Kunst, Filosofi, føjer sig harmonisk sammen til et
Aandens Tempel, i hvilket Kristendommen er det altbeherskende
og altforklarende Midtpunkt».
I Studenteraarene (1827-32) fængsledes han af H. N. Clausens
ædle og faste Personlighed; men mest modtog han af F. C. Sibbern,
der «hævdede, at naar Kristendommen er Sandheden, da maa
Evangeliet ikke blot antages, fordi det staar skrevet, eller fordi det
af Kirken er overleveret, ja ikke blot fordi det taler til vor
Samvittighed og vort Hjærte, men ogsaa fordi dets Sandhed for
Tanken erkjendes som Sandhed, i dets objektive Realitet og Gyldighed
i sig selv». Herigjennem fik han den første Fornemmelse af, at
Theologien maa være spekulativ Theologi. Uden for Universitetet
kom han under Paavirkning af de to Hovedmænd i Datidens
religiøse Vækkelse i vort Fædreland: Grundtvig og Mynster. Den
Grundtvigske Bevægelse var den, han tidligst traadte i Forhold til;
men den Mynsterske Aandsretning blev den, hvormed han
efterhaanden følte sig mere og mere beslægtet. Der er i den Maade,
hvorpaa han taler om Grundtvig i sit «Levned», en dyb
Taknemmelighed og sympathetisk Forstaaelse. Han fandt i hans Skrifter (som
tidligere hos Steffens) en storartet Anskuelse af Historien og
Menneskelivet som en Kamp mellem Tro og Vantro, Sandhed og Løgn,
med et Sejersmaal i det fjærne til Sandhedens og Lysets Triumf.
Og han tilegnede sig for hele Livet hans Opfattelse af Aanden
som det eneste virkelige og af Ordet som den højeste blandt Livets
Magter. Ja, han udtaler, at han den Gang maaske af Grundtvig
har modtaget mere, end han selv véd. Da han senere traadte i
personligt Forhold til ham, fandt han ham, trods Differenserne,
altid «tiltrækkende, ja fængslende». Først Striden 1863 afbrød al
personlig Forbindelse imellem dem. Men hvad der fra Begyndelsen
af frastødte ham, og det i bestandig stigende Grad, var baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
