- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
138

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marqvard, Mogens Christian, 1708-86, Præst - v. Marschalck, Johan Frederik, 1618-79, norsk Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Marqvard, Mogens Christian, 1708-86, Præst, var af
nordslesvigsk Æt. Hans Fader, Peder M. (d. 1733), var Præst i Vorning
i Viborg Stift; hans Moder hed Gjørrild Olufsdatter (d. 1719).
Forældrehjemmet var velhavende, og hans lærde Fader havde ofte
unge Mennesker i Huset til Forberedelse til Universitetet. Han blev
født 11. Juni 1708, dimitteredes af Faderen 1726, blev 2 Aar efter
Kandidat og 1733 Præst til Kovsted og Raasted ved Randers. I
samme Embede forblev han over 50 Aar lige til sin Død, 7. April
1786. Fra 1781 var han en kort Tid tillige Herredsprovst. M. var
en stor Original. Skjønt han besad betydelig Formue, holdt han
dog sin Præstegaard uslere end den ringeste Bondegaard; og
skjønt han var en Mand af Lærdom og med megen videnskabelig
Sans – en god Arv fra Faderen –, var han mere Bonde end
Præst. Han drev selv Ploven og alt øvrigt Avlsarbejde, og i sine
52 Embedsaar kjørte han aldrig, men gik stedse til den x/2 Mil
fjærnede Annexkirke. Men hans Sognefolk holdt af ham-, han var
velvillig, godgjørende og pligtopfyldende, og hans Minde lever
endnu paa god Maade i Egnen. – Hans Skrifter omfatte en
Lærebog i Filosofi («Philosophia scholastica», 1773), nogle mindre bibelske
Lærebøger, en «Philosophia spiritualis» (1776) – den er dediceret
Treenigheden – og et Bind Prædikener og Lejlighedstaler. Han
var først gift med Maren f. Jespersen, en Provstedatter fra Ørsted
(ved Randers); hun døde tidlig, og derefter begik han et sørgeligt
Fejltrin; han fik Dom over sig til Afsked, men blev benaadet mod
at erlægge en frivillig Kjendelse til gudeligt Brug. Tidligere havde
han skjænket Randers Hospital og Skolen i Kovsted betydelige
Gaver. Han indgik nyt Ægteskab, med en Bondedatter fra
Blegvadgaarden i Raasted Sogn, og havde med hende 8 Børn, som han
alle bestemte og opdrog til Bondestanden.

Nordlyset, et Maanedsskrift, X (Randers 1829), S. 433 ff.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. III, 378.
Stadfeldt, Beskr. ov. Randers S. 285 f.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


v. Marschalck, Johan Frederik, 1618-79, norsk Kansler,
er født paa Bremervørde 26. Nov. 1618 og Søn af nedennævnte
Levin v. M. Han blev 1652 naturaliseret i Danmark og var
Hofjunker det følgende Aar, da Kongen 19. Juli paa Kjøbenhavns Slot
holdt hans Bryllup med Dronningens Hofjomfru Margrethe Bielke,
en Datter af den norske Kansler Jens B. (II, 332); hun var født
paa Elmgaard i Smaalenene 24. Okt. 1622 og døde i Kjøbenhavn
11. Nov. 1698. Med hende fik han Herregaardene Evje og Sande

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free