Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markdanner, Caspar, 1533-1618, til Søgaard - Markman, Carl Josef, 1840-94, Forfatter - Markússon, Bjørn, 1716-91, Lagmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Lensmand lod den ene Jellingesten, der var sunken om og
bleven skjult, udgrave og opstille.
Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 337 ff.
Bendz, Efterr. om Rønninge og Rolfsted Sogne S. 56 ff.
Fyhn, Efterr. om Kolding S. 40 ff.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VI, 126 f.; 2 R. I, 126.
C. F. Bricka.
Markman, Carl Josef, 1840-94, Forfatter, er født i
Kjøbenhavn 1. Jan. 1840 som Søn af Skræddermester Carl Frederik M.
og Dorthe Christine f. Zander. Efter at være bleven Student 1858
og efter at have taget Philosophicum var han i nogen Tid
Huslærer paa Landet, deltog i Krigen 1864 som Reservelieutenant og
var senere Lærer i Kjøbenhavn (bl. a. ved Borgerdydskolen i
Kjøbenhavn). 1873 ansattes han som Adjunkt paa Herlufsholm med
Gymnastik som Hovedfag, men skjønt det under denne Virksomhed,
som han sikkert havde mange Betingelser for at kunne udfylde,
lykkedes ham at komme i mere end almindelig personligt Forhold
til Eleverne, længtes han dog stadig tilbage til Hovedstaden, og
i 1887 tog han derfor sin Afsked som Adjunkt og flyttede tilbage
til Kjøbenhavn for udelukkende at sysle med Forfattervirksomhed.
Allerede 1879 havde han nemlig udgivet «Fortællinger i Ramme af
C. M. Havn» og derefter - opgivende Anonymiteten – «Ariel,
Komedie paa rimede Vers» (1881), «Studenter» (1881), «Havedøren»
(1883) og «Mindre Fortællinger» (1885); men hvad han frembragte
i sit senere Otium – «Poul Breinum» (1891) og Folkekomedien
«Marstals Plads» (1888, sammen med P. Fristrup) – vakte ikke
større Opmærksomhed end hans tidligere Arbejder, og Skuffelsen
over de fejlslagne Forhaabninger bidrog vistnok til at forkorte
hans Dage. Han døde ugift 25. Dec. 1894. – M. havde som
Forfatter en ikke ganske ringe Originalitet, et skarpt iagttagende
Blik og Evne til at gjengive navnlig jævne Folks Tankesæt og
Udtryksmaade. Naar han alligevel aldrig slog igjennem, skyldtes
det vel Mangel først og fremmest paa egentlig digterisk Begavelse
og dernæst paa Evne til overhovedet at frembringe noget, der som
Helhed kunde interessere Læseren.
Sophus Bauditz.
Markússon, Bjørn, 1716-91, Lagmand, er Søn af Sysselmand
Markús Bergsson og Elín Hjaltadatter og fødtes i Ögur ved Isafjord
31. Avg. 1716. Dimitteret 1735 indskreves han først 1744 ved
Universitetet, blev Cand. Juris 1746 og havde Beskæftigelse i
Kjøbenhavn, til han 1749 blev Sysselmand i Skagafjord Syssel. 1757
udnævntes han til Lagmand for Syd- og Østlandet (med Bolig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
