- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
130

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariboe, Ludvig, 1782-1841, norsk Forretningsmand, Journalist og Politiker - Mariboe, William Ludvig, 1828-66, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de nye, ved Gesandten i London Grev M. Bjørnstjerna aabnede
Underhandlinger, der sigtede paa at erholde officiel Oprejsning for
den lidte Tort. Under sit Ophold i London udgav han en
histostorisk Fremstilling af Bodøsagen («An appeal to the Imperial
Parliament etc.»), som uddeltes til samtlige Medlemmer af
Parlamentet. Men hverken de private eller officielle Forestillinger viste
sig i Stand til at udrette noget, og Bodøsagen blev ikke omgjort.
Under alt dette mærkedes, at hans Aandskræfter alt mere vare
medtagne, og han maatte 1840 anbringes paa Sindssygehospitalet
ved Slesvig. Han blev her helbredet, men rammedes, i det han
skulde rejse hjem, af et Hjærneslag, der endte hans Liv 19. Juni 1841.

M. ægtede 22. Juli 1809 Ragna Huwald (f. i Kjøbenhavn 22. Juli
1791, opdraget sammen med Chr. Winther hos dennes Moder,
d. 31. Jan. 1888), Datter af Fuldmægtig Christian Frederik Wilhelm
H. (d. 1793) og Dorothea f. Giede (d. 1871).

Portræter af mærkelige Nordmænd II.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Y. Nielsen, Bodøsagen (1897).

Yngvar Nielsen.


Mariboe, William Ludvig, 1828-66, Søofficer, Søn af
ovennævnte Professor Carl Rud. Ferd. M., blev født 15. Dec. 1828,
kom 1843 ind paa Søkadetakademiet, blev Sekondlieutenant 1849
og Lieutenant (Premierlieutenant) 1858; han døde 27. Sept. 1866.
Som Kadetunderofficer udkommanderedes han 1849 med Linjeskibet
«Christian VIII», men forflyttedes her fra til Fregatten «Freia», inden
Ekernførdeaffæren havde fundet Sted; det paafølgende Aar gjorde
han Tjeneste i Dampskibet «Holger Danske». 1853 var han rned
Korvetten «Saga» paa Togt til Island, Nordamerika og Vestindien,
derefter temmelig uafbrudt i Fart enten med Orlogs- eller
Koffardiskibe; 1864 ansattes han først i Panserbatteriet «Rolf Krake», senere
som næstkommanderende i Dampskibet «Gejser» og til sidst i
Panserfregatten «Danmark». Ved Siden af sin Virksomhed som
Søofficer var M. en lige saa flittig som dygtig Oversætter af engelske
Romaner. 1861 leverede han en forbedret Udgave, af Ferral og
Repps «Dansk-engelske Ordbog», 1856-58 var han Medudgiver af
«Tidsskrift f. Søvæsen»; et lille Bind «Skitser fra en Sørejse» (1860)
bærer Vidne om hans livlige Stil. Som Officer var han i høj Grad
sømandsduelig og intelligent. 1855 ægtede M. Emma Wilhelmine
Svendsen (f. 16. Juni 1823 d. 18. Dec. 1895), Datter af Garvermester
S. i Nakskov, fra sit 5. Aar opdraget hos Generalkrigskommissær
Fr. E. Frisch.

Erslew, Forf. Lex.

C. With.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free