Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariboe, Ludvig, 1782-1841, norsk Forretningsmand, Journalist og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Tilbagekomst til Fædrelandet, ansat ved sin Faders Forretning;
men da han allerede tidligere havde bestemt sig for at gaa til
Norge og vælge dette Land til fremtidigt Opholdssted, antog han
1804 Bernt Ankers Tilbud om at forestaa hans udenlandske
Korrespondance. Han flyttede til Christiania og bosatte sig her. Da
Anker døde 1805, etablerede han sig som selvstændig Kjøbmand
og deltog derhos i Arbejdet ved det store Ankerske Fideikommis’
Forretninger. De Aar, som nu paafulgte, vare visselig de
lykkeligste, der faldt i M.s Lod. Enthusiastisk begejstret for sit
selvvalgte Fædreland udfoldede han en storartet Virksomhed og
arbejdede med en mangesidig Bedrift, som dog sandsynligvis har
været vel dristig anlagt, og som under de paafølgende ugunstige
Konjunkturer i Krigsaarene undergravede hans økonomiske Stilling.
Ved Siden af store Handelsforretninger med Korn (til Dels i
Forening med M. G. Rosenkrantz) og Trælast drev han en omfattende
industriel Forretning, der omfattede Anlæg af en højst
forskjelligartet Beskaffenhed.
Hans Begejstring for Norge kom ogsaa til Syne i en Række
af store Dotationer og en offervillig Virksomhed i fædrelandske
Øjemed. Han skjænkede 1810 Selskabet for Norges Vel 12000 Rdl.
d. K. til Landhusholdningens Fremme og tegnede sig i8n ved
Subskriptionen til det norske Universitet for et Bidrag af 4000 Rdl.
d. K. Han gav ogsaa 1811 det første Stød til Oprettelsen af den
fremdeles bestaaende Kunst- og Tegneskole i Christiania og foreslog
at oprette en norsk Bank. I Krigsaarene var han utrættelig i sit
Arbejde for Norges Kornforsyning, for hvis Skyld han foretog flere
Rejser, og i 1808 oprettede han et frivilligt Artillerikorps, hvis Chef
han var, og som han anførte under dette Aars Felttog. Ved Prins
Christians Valg til Præses i Selskabet for Norges Vel stemte M.
ikke paa ham og markerede dermed sit politiske Standpunkt.
LTdnævnt til Kapitajn å la suite 1813 havde han 1814 Opsynet med
Hærens Transportvæsen.
Som mange andre havde han i Aarene efter 1814 en haard
Kamp at bestaa, og det viste sig efterhaanden umuligt at fortsætte
den store Virksomhed, som han havde aabnet. Men i det denne
standsede, aabnede der sig for ham helt nye Udsigter, og det saa
ud, som om der var ham beskaaret en Fremtid paa den militære
Bane. I Sept. 1817 flyttede han til Stockholm, hvor han blev
Adjudant hos Kong Carl XIII. Der skal være givet ham Tilsagn
om at blive Referent for den norske Hærs Anliggender hos Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
