Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrethe Sambiria, -1282, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hendes Moder hed Mechtilde og stammede fra Meklenborg. 1248
ægtede hun Valdemar Sejers yngste Søn, Christoffer, og 1252 blev
hun kronet sammen med ham. Ægteskabet omtales som særdeles
lykkeligt, og hun fødte sin Mand flere Børn, deriblandt 3 Sønner,
af hvilke dog kun Erik (Glipping) naaede Manddomsalder. Saa
længe Christoffer I levede, nævnes M. kun sjælden-, dog ses det,
at hun sammen med sin Fader har søgt at mægle mellem Kongen
og Ærkebisp Jacob Erlandsen. Efter sin Ægtefælles pludselige
Død (29. Maj 1259) kom M. derimod til at spille den største Rolle,
i det hun som Formynderske styrede for den kun naarige Erik.
Ethvert Haab om at modstaa de talrige Fjender, Christoffer havde
rejst imod sig, faldt til Jorden, da de sjællandske Bønder ved
Næstved lede et knusende Nederlag over for Rygerfyrsten Jarimar,
og M. maatte kjøbe Freden ved Indrømmelser til alle Sider; den
fængslede Ærkebisp frigaves, Erik Abelsøn blev forlenet med
Sønderjylland. Snart slog M. atter ind paa den Politik, hendes afdøde
Mand havde fulgt; til Trods for Ærkebispens Indsigelse lod hun
de jyske Bisper krone Erik i Viborg, og 1261 rykkede hun i
Spidsen for en Hær ind i Hertugdømmet. Hendes Fremgang var
imidlertid kun kortvarig; Holstenerne kom til, og paa Lohede
(28. Juli) sejrede de fuldstændig over de danske; den unge Konge
og hans Moder faldt selv i Fjendernes Hænder. Nu viste M. sin
ubøjelige Energi; fra sit Fængsel i Hamborg kaldte hun Albert af
Brunsvig (I, 167) til Hjælp; det lykkedes denne at faa Dronningen
frigivet, og i Forening vendte de tilbage til Danmark. Hertugen
blev udnævnt til Rigets Forstander, og M. saa med Glæde, hvor
voldsomt han fór frem mod Kongehusets Modstandere; hun skal
endog selv, efter hvad der fortælles i den brunsvigske Rimkrønnike,
have fattet Elskov til den unge Hertug. 1263 forlod Albert igjen
Danmark, men Aaret efter kunde M. i Steden hente sin egen Søn
hjem, og 1266 blev denne erklæret for myndig.
Ved denne Tid fik M. for Livstid overladt Estland som
Enkeeje; endnu vedblev hun dog længe at være den virkelig styrende
i hele Riget, og hendes Energi skyldtes det vel, at Ærkebispestriden
førtes til en ret lykkelig Udgang, ligesom ogsaa, at Hertugdømmet
efter Erik Abelsøns Død (1272) atter kom under Kronen. Senere
træder hun mere tilbage, og endelig døde hun i Dec. 1282 under et
Ophold i Rostock; i det nærliggende Cistercienserabbedi i Doberan,
hvortil allerede hendes Fader havde staaet i venligt Forhold, fandt
hun sit sidste Hvilested, og her vises endnu en mærkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
