- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
107

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantzius, Kristian Andreas Leopold, 1819-79, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et halvt Aars Tid efter forflyttedes, til Kjøbenhavn og gik fra sit
11. Aar i Metropolitanskolen, hvorfra han 1837 dimitteredes til
Universitetet; det følgende Aar tog han 2. Examen og valgte
derefter at studere Theologi. Det varede dog ikke længe, inden
Theaterlysten, der allerede havde ytret sig i Skolen, begyndte at
brydes med Brødstudiet, og det trofaste Venskab mellem M. og
Skolekammeraten Hostrup, der netop i de Aar skrev sine første smaa
Stykker, nærede denne: M. var fra første Færd med i den
Dilettanttroup, der bragte Hostrups Begynderarbejder til Opførelse, først for
en snæver Familiekreds, senere for «Academicums» større
Publikum, og han gjorde sig hurtig gjældende her. Theaterlysten, der
ogsaa fik Næring ved M.s Omgang med nogle yngre Skuespillere,
bl. a. Michael Wiehe, sejrede over Theologien, og efter at have
taget Afsked med Theologien ved en Oversættelse af Bauers
«Lærebog i det gamle og det nye Testamentes hebraiske Oldsager» (1842)
meldte M. sig til Debut paa det kongl. Theater.

27. Sept. 1842 debuterede M. som Erasmus Montanus; han
fremstillede denne Figur mere som den forurettede, noget nær en
Martyr for sine Omgivelsers Dumhed, end som den udfordrende,
en Latterliggjørelse af den boglærdes Overlegenhed; Publikum, der
var vant til C. N. Rosenkildes stærke Understregning af Erasmus’
Latterligheder, anerkjendte vel M.s dygtige Spil, ved hvilket kun
faa Debutubehjælpsomheder klæbede, men hverken i denne eller i
sine andre Debutroller – Arv i «Jean de France» (5. Nov. 1842)
og Giulio Romano i «Correggio» (13. Jan. 1843) – slog M.
afgjørende igjennem; dog havde han aabenbaret saa mange
Muligheder, at Direktionen strax efter hans 3. Debut ansatte ham som
Prøveskuespiller med 400 Rdl. i Gage. Da M. imidlertid i den
følgende Sæson (1843-44) ikke fik sin kunstneriske Virketrang
tilfredsstillet ved de Opgaver, der stilledes ham, og da han 20. Febr.
1844 ved den Festforestilling, hvorved «Academicums» og
«Studenterforeningens» Sammenslutning fejredes, som Lieutenant v. Buddinge
i «Gjenboerne» ikke alene havde hørt sig ombrust af Jubel, men
tillige følt, at han den Aften selv skrev sig sit Kunstnerbrev, tog
han, der indsaa Umuligheden af nu at skaffe «Gjenboerne» Foretræde
paa det kongl. Theater, ved Sæsonens Slutning sin Afsked og rejste
om Efteraaret til Christiania, hvor han optraadte dels som
Skuespiller paa Christiania Theater, dels som Oplæser, bl. a. af
«Gjenboerne». Næste Aar vendte M. tilbage til Danmark og tog
Engagement ved H. V. Langes (X, 25) Provinstheaterselskab; han fik her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free