- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malling, Ove, 1748-1829, Historiker og Gehejmestatsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa M.s Sysselsættelse med Fædrelandets Historie. I Forordningen
om de latinske Skoler (af 11. Maj 1775) nævntes blandt Lærebøger,
som skulde bruges, ved Siden af Guldbergs Verdenshistorie «en
Samling af berømmelige og gode danskes, norskes og Holsteneres
Handlinger, hvilken skal besørges udgiven»; denne Bog blev det
overdraget M. at forfatte. Han fik en kongelig Understøttelse for
at vinde Tid til at indsamle sit store Stof, og han maatte om
Sommeren følge med Hoffet til Fredensborg, hvor han da levede
sammen med Jacobi, Sporon og andre Skjønaander. Saaledes
fremkom den navnkundige Bog: «Store og gode Handlinger af
danske, norske og Holstenere» (1777), senere udgivet i endnu 6
Oplag (til 1885) og oversat paa de 3 Verdenssprog. Planen, der
var givet ham udefra, ordnede de historiske Minder om Personer
og deres Handlinger, disse igjen efter deres moralske Karakter:
Menneskekjærlighed, Kjærlighed til Fædrelandet, Sindighed osv.;
han ender med en Oversigt over de 2 Rigers Historie under Titelen:
Store Fortjenester af Staten. Fremstillingen tilhører helt igjennem
Forfatteren: «Hvad Fortællingerne selv angaar,» hedder det i Fortalen,
«da har jeg for dem intet Mønster valgt; jeg har søgt at
fremsætte enhver især saaledes, som jeg omtrent mundtligen vilde
have fortalt dem for Folk af forskjellig Alder, naar jeg ønskede,
at den unge skulde fatte, hvad jeg vilde sige, og den gamle ikke
blive kjed af at høre til.» Derved opnaaede M. denne jævne og
levende Stil, der gjorde hans Bog til en Folkebog for 2 Menneskealdere;
faa andre have som den bidraget til at vække Fædrelandskjærlighed
og sprede Kundskab om vort Folks Historie i vide Kredse.

Dette Værk banede M. Vej til et ret anseligt Embede; 27. Jan.
1777 udnævntes han til «Sekretær og Chef for det vestindisk-guineiske
Rente- og Generaltoldkammerkancelli», d. e. Kontorchef i
Generaltoldkammerkollegiets Sekretariat. Her lærte man snart at
sætte Pris paa hans klare Hoved og ualmindelige Arbejdsevne,
særlig hans Lethed i at føre Pennen, og der blev i fuldt Maal
lagt Beslag herpaa. Alt 1781 blev han tillige Kommitteret i Kollegiet
(d. e. Deltager i de kollegiale Afgjørelser, med visse Departementschefsforretninger), 1797 Deputeret, fra 1801 ældste Deputeret,
til 1809, da han forlod dette Kollegium. Samtidig paalagdes der
ham dog en Række andre, til Dels meget omfattende Arbejder.
I Maj 1787 fratraadte han som Kontorchef for som Medlem og
Sekretær at kunne træde ind i den da nedsatte Kommission «til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free