- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
55

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Árni, 1663-1730, Professor, Arkivsekretær, Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til denne Samling – nu o. 2000 Haandskrifter og 6000
Diplomer – havde Á. M. allerede før Islandsrejsen tilvejebragt et
anseligt Grundlag ad privat Vej eller ved Avktionsindkjøb, og
ogsaa i den følgende Tid fik han betydningsfulde Erhvervelser
uden for Island. Men særlig karakteristisk er den Indsamling, han
under sit 10aarige Ophold paa Øen formaaede at gjennemføre. De
fleste af de store Skindbøger vare i Løbet af det 17. Aarhundrede
sendte ud af Landet, eller de vare paa Island selv faldne fra
hinanden i usammenhængende Fragmenter eller skudte til Side for
de lettere læselige Papirshaandskrifter og i Massevis ødelagte. Hvad
Á. M. fik af Skindbøger, var sædvanlig defekt og vanrøgtet; til
disses Supplering blev ethvert Blad ham dyrebart, hvad enten det
slidt og sværtet fandtes som Omslag om Bøger og Hæfter eller
ituskaaret til Mønstre og Brugsgjenstande. Til yderligere Vejledning
anstilledes de omhyggeligste Efterforskninger over Haandskriftets
Historie, enhver Notits angaaende dette optegnedes, og
Forespørgslerne fortsattes, saa længe der var mindste Haab om selv de
ubetydeligste Rester. Selvfølgelig har Á. M.s Stilling som islandsk
Landkommissær med de dertil knyttede Rejser og hans
Tilstedeværelse ved de aarlige Alting, der frembøde den bekvemmeste
Lejlighed til at faa fjærnerestaaende i Tale, i høj Grad støttet hans
Indsamling og til en vis Grad været en nødvendig Betingelse for
dennes Gjennemførelse, men efter hvad der af de talrige
Seddelnotitser kan sluttes, var det væsentlig Slægtninge og Venner, fra
hvem de store Bidrag ere komne, ligesom det ogsaa vides, at
Á. M. var en særdeles villig Betaler, hvor det gjaldt Indkjøb af
Oldskrifter. Hvad han i sin Stilling som Embedsmand krævede
sig tilstillet til Undersøgelse, var Gaardenes Ejendomsbreve; og de
Klager, der senere kom til Orde, gjaldt ogsaa nærmest saadanne
Dokumenters Tilbageholdelse. Fra Bispestolene fik han adskilligt,
navnlig fra Skalholt, hvor han boede under sit Ophold paa Island.
Da Á. M. forlod Island, havde han, halvvejs mod Forventning,
gjort en smuk Høst eller Efterhøst, og senere modtog han jævnlig
Tilsendelser, om end af mindre Betydning. Da hans Livsgjerning
afsluttedes, var der saa godt som intet tilbage; det lidet, der
levnedes, er til Dels senere forsvundet.

Á. M. var som ægte Samler langsom til at tilbagesende laante
Sager, og ved hans Død fandtes adskillige Saadanne Ting i hans
Samling, som man under Boets Behandling registrerede sammen
med det øvrige, og som saaledes faktisk indlemmedes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free