Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Árni, 1663-1730, Professor, Arkivsekretær, Samler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbagegang. 1702 overdroges det nemlig Á. M., med Vicelagmand
Páll Jónsson Vídalín til Medhjælper, at begive sig til Island for
der at lade udarbejde en almindelig Jordebog, til hvilket Hverv
knyttede sig en Folketælling m. v., hvorhos det befaledes
Kommissærerne at undersøge de utilfredsstillende Handelsforhold, at have
Tilsyn med Retsplejen og afhjælpe Misligheder i Administration og
Rettergang. Dette var en indviklet og vanskelig Opgave, som kun
ved en sjælden Forening af Virkelyst og Betænksomhed kunde
ventes gjennemført i rimelig Tid og uden alt for stor Modstand fra
de mange, hvis Interesser truedes. Á. M. har tydelig nok ønsket
at tage Sagen alvorlig. Ikke alene har han gjennem Forarbejderne
til Jordebogen søgt at tilvejebringe et saa righoldigt Materiale som
muligt til Underretning om Land og Folk, men paa selve Stedet
har han villet undersøge Fæsteforholdene, Handelens Drift og
Administrationen for saaledes ved Værkets Slutning at kunne indgive
Forslag til en Reorganisation af hele Landets Bestyrelse, hvorved
Fæsternes Kaar kunde lettes, Overgrebene fjærnes og
Handelstvangen gjøres saa lempelig som muligt. Men han har overset,
at – særlig under de smaa og forviklede Forhold – maatte
overilet Strid med Lokaladministrationen og Indblanding i de allerede
foreliggende eller ny opdukkende Retstrætter nødvendig føre bort
fra Hovedopgaven. Dobbelt Forsigtighed krævedes af
Kommissærerne som Dommere, da Landet manglede en tidssvarende
Lovbog; Straffebestemmelserne bleve tilsyneladende vilkaarlige og ofte
urimelig høje; heraf fulgte Appel til højere Instanser, og den ene
Retssag drog den anden efter sig. I denne Henseende var det
allerede en mislig Sag, at P. Vídalín fra Begyndelsen var paa
Krigsfod med flere af Landets Embedsmænd, og Á. M. selv synes at
have haft en lovlig stærk Følelse af egen Myndighed. Saaledes
fik 1709 Á. M. en Højesteretsdom for under en Injurieproces at
være gaaet alt for voldsomt frem mod Modparten, og begge
Kommissærer fik 1713 deres Dom over Lagmand Sigurd Bjørnsson (paa
Embeds- og Æresfortabelse), for hans Forhold i nogle paa ny til
Paakjendelse optagne Retssager, underkjendt. Hovedværket, Jordebogens
Udarbejdelse, trak i Langdrag, uden at Materialets Indsamling
hverken tilendebragtes eller gjennemførtes overalt af dem personlig,
og efter at Regeringen flere Gange havde vist Tegn til Utaalmodigned,
afbrødes det 1712, da Á. M. hjemkaldtes og – efter at have
tilbragt Vinteren hos Torfæus i Norge – fra Foraaret 1713 igjen
tog fast Ophold i Kjøbenhavn; sine Papirer og Samlinger maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
