Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den strænge Kritiker, for hvem det navnlig gjælder om at sondre
imellem, hvad man véd og hvad man ikke véd, og som er højst
forsigtig med Hypotheser.
Mythologien, Kunstarkæologien og Numismatikken indlod M.
sig sjælden eller aldrig paa. Den græske Litteraturhistorie i dens
Helhed behandlede han oftere i interessante Forelæsninger, ligeledes
i tidligere Dage den latinske; men han udgav kun enkelte herhen
hørende Monografier. Nævnes maa især hans «Bemærkninger om
den dramatiske Poesis Frugtbarhed hos Athenæerne og dens
Betingelser» (1863) og hans Undersøgelser om den græske filosofiske
Litteratur i Kommentaren til «De finibus». end videre hans
Doktordisputats: «De Q. Asconii Pediani et aliorum veterum interpretum
in Ciceronis orationes commentariis» (1828). Dette ypperlige Skrift
er tillige et Mønster paa Behandlingen af Spørgsmaal vedrørende
den højere Kritik, Ægthedskritikken; det samme er Tilfældet med
Programskrifterne «De Apuleji fragmentis de orthographia» (1829)
og «De L. Attii didascalicis» (1831), og han kom ogsaa ved andre
Lejligheder ind paa Saadanne Æmner. Af hans monografiske
Arbejder over Spørgsmaal af Antikviteterne fortjener fremfor alt den
Afhandling at kjendes, som han udgav som Universitetsprogram til
Kroningsfesten 1840: «Blik paa Oldtidens Statsforfatninger m. H. t.
Udviklingen af Monarkiet og en omfattende Statsorganisme», rettet
mod Hegels Betragtninger i «Philosophie der Geschichte». Stor
Betydning havde end videre hans Programafhandlinger «De
coloniarum populi Romani jure et conditione» (1832), «De tribunis
ærariis» (1838), «Om Befalingsmændene og Forfremmelsesvilkaarene
i den romerske Hær» (1864) m. fl. Den fuldstændige Behandling
af de romerske Antikviteter, som han havde givet i Forelæsninger,
kjendtes oprindelig kun udtogsvis gjennem Bojesens Haandbog til
Skolebrug (II, 487); men i sin høje Alderdom besluttede han sig
endelig til selv at bearbejde den til Udgivelse, og skjønt det var
et uhyre Arbejde for den halvblinde og til andres Hjælp idelig
henviste Mand paa ny at maatte gjennemgaa hele det vidtløftige
Stof og supplere sine tidligere Samlinger, lykkedes det ham dog
1881-82 at faa udgivet sit store og højst værdifulde Hovedværk paa
dette Omraade af Filologien: «Den romerske Stats Forfatning og
Forvaltning». Det udkom samtidig paa Tysk og er siden oversat
paa Fransk.
Som det var at vente af en Mand med M.s store Samvittighedsfuldhed,
satte han naturligvis sine bedste Kræfter ind paa Dyrkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
