Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. havde lige fra først af under sin Læsning vænnet sig til
en skarp og nøjagtig Iagttagelse af Sprogbrugen, og han besad stor
Evne til at samle og ordne sine Iagttagelser, udlede de
almengjældende Love for Sprogbrugen af dem og formulere Lovene i
faste og klare Regler. Han blev derfor ogsaa en fremragende
Grammatiker. Sit Forfatterskab paa dette Felt begyndte han med
Programmerne «De formarum qvarundam verbi Latini natura et usu»
(1835-36) og «De locis qvibusdam grammaticæ Latinæ admonitiones
et observationes» (1837); derefter kom hans systematiske Behandling
af hele den latinske Grammatik i «Latinsk Sproglære til Skolebrug»
(1841), med separat udgivne «Bemærkninger», hvori han forklarer
og forsvarer Bogens Plan og behandler enkelte Punkter udførligere.
Bogen blev strax indført i Skolerne og maa, trods sin Vanskelighed,
ved sit klare og simple System have været en god Afløser for de
navnlig i Syntaxen helt forvirrede og uklare Grammatikbøger, man
hidtil havde haft. Dog egnede den sig vel efter sit Omfang nok
mere for filologiske studerende end for Skoledisciple, og tilmed
blev den trods M.s egen Advarsel misbrugt af adskillige Lærere,
saa at der snart lød Klager over den; i dens 4. Udgave (1862)
indskrænkede M. den da meget betydelig, men selv i dette
Omfang føles den endnu trykkende i Skolen. Baade Grammatikken
og «Bemærkningerne» udkom næsten samtidig paa Tysk, og den
er siden efterhaanden bleven oversat paa næsten alle evropæiske
Sprog, hvad der jo taler stærkt for dens Fortræffelighed. Bygget
saa vidt muligt efter samme System er hans «Græsk Ordføjningslære,
især for den attiske Sprogform» (1846 og 1857), en ypperlig
Bog, der indeholder endnu mere nyt og ejendommeligt end den
latinske Syntax; ogsaa den er oversat paa flere Sprog.
Begge disse Bøger vise klart, hvad M. mente burde være
Hovedsagen ved den klassiske Filologis Behandling af de 2 Sprogs
Grammatik; det kom her an paa det centrale, en fyldig og sikker
Erkjendelse af Sprogenes Former og Love, som de foreligge i den
mest udviklede og righoldige Litteraturperiode; denne maatte enhver
klassisk Filolog have. Og Fordringerne stillede sig efter hans
Mening ganske paa samme Maade med Hensyn til Sprogenes
lexikalske Side. Derimod maatte det blive den enkeltes Sag efter
hans særlige Interesser at erhverve sig Kjendskab til Sprogenes
Forhistorie og senere Udvikling samt til Dialektejendommeligheder.
M. underkjendte langtfra den sammenlignende Sprogvidenskabs
Betydning, end mindre dens Berettigelse; men han fandt, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
