- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har han selv villet prøve og dømme, saa at alt, hvad han har
frembragt, i fuldeste Maal er hans eget. Og ligeledes har han
altid villet lede sine Disciple til selvstændig Prøvelse og Dom og
ikke trykke dem med sin Avtoritet.

I sine Studenteraar havde M. studeret Græsk lige saa ivrig
som Latin; kun Forholdene ved vort Universitet bragte ham for
en Tid mere over paa Studiet af den latinske Litteratur. Allerede
ved Prisopgaven 1822 kom han ind paa Beskæftigelsen med Cicero,
som blev den Forfatter, han i den første Del af sin Universitetstid
fortrinsvis syslede med i sin Skribentvirksomhed. I Studenteraarene
fattede han ogsaa med 4 andre «juvenes Havnienses» den Plan at
udgive et Optryk af Garatonis Noter til Ciceros Taler; der udkom
et Bind i Begyndelsen af 1825, den første Bog, hvorpaa man træffer
M.s Navn. Det første selvstændige Arbejde, han udgav over Cicero,
var hans Magisterdisputats: «Emendationes in Ciceronis libros de
legibus et Academica»; 1828 fulgte hans «Epistola critica ad Orellium
de orationum Verrinarum libris II extremis emendandis». Men navnlig
siden han som Professor eloqventiæ havde faaet Forpligtelsen til at
skrive Programmer ved de den Gang ret talrige festlige Lejligheder
ved Universitetet, behandlede han i en hel Række Programmer en
Mængde Steder især af Ciceros Taler kritisk. Hertil kom saa 1830
hans Udgave af «Ciceronis orationes selectæ XII», en endnu stadig
benyttet Skolebog; til de forskjellige Oplag knyttedes der en kritisk
Redegjørelse i Fortalen; lige saa ved Udgaven af «Cato major et
Lælius» (1835). Sidst i denne Række kom Skriftet «De finibus
bonorum et malorum libri V» (1839; nye Udgaver med forøget
kritisk Materiale i 1869 og 1876). Ogsaa til Henrichsens, Tregders
og andres Arbejder over Cicero ydede han væsentlige Bidrag. Et
Program indeholder en Afhandling til Lucretius, en Forfatter, som
han ellers senere lod falde paa det nær, at han udgav nogle Stykker
af ham tillige med Prøver af andre latinske Digtere i Skolebogen
«Carmina selecta» (1843). I et tysk Tidsskrift skrev han 1828-29
«Miscellanea critica» (til Cicero, Livius og Qvintilianus). Sine
Programafhandlinger (ogsaa de ikke-kritiske, hvorom siden) samlede
han i 2 Bind «Opuscula academica» (1834-42); en ny Udgave af
dem arbejdede han paa, da han døde, og den udkom i 1887;
ogsaa andre kritiske Afhandlinger fra senere Tid (især hans
«Epistola critica ad C. Halmium», 1855) optoges heri.

Ved sine kritiske Arbejder, især til Cicero, havde M. vundet
sig Ry som en af de største Textkritikere, der have været til. Sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free