- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
26

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Vilhelm Herman Oluf, f. 1844, Officer - Madsen-Stensgaard, Niels Kristian, f. 1850, Sanglærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Opgavens Uoverkommelighed, kun en Pengebelønning; men den
blev i 1868 Anledning til M.s Ansættelse som Lærer i Mathematik
ved Officersskolen. De gode Resultater, han i denne Stilling har
naaet, baade med de uens forberedte Elever i yngste Klasse og
med de videregaaende i de ældste Klasser, skyldes i væsentlig
Grad den store Evne til paa selvstændig Maade at fremsætte sit
Fag simpelt, klart og nøjagtig, hvorom hans Lærebøger «Elementær
Arithmetik og Algebra» (1872), «Analytisk Plangeometri» (1875) samt
avtograferede Forelæsninger over den højere Mathematik give sikre
Vidnesbyrd. Medens M. vel i Forbindelse med sin Lærergjerning
har fortsat sine egne mathematiske Studier, have de talrige
praktiske Arbejder, som have været paalagte ham, og hvis heldige
Gjennemførelse i øvrigt ogsaa beror paa hans store mathematiske
Indsigt, hindret ham i at fortsætte den i Ungdommen begyndte
videnskabelige Produktion i Mathematikken.

H. G. Zeuthen.


Madsen-Stensgaard, Niels Kristian, f. 1850, Sanglærer.
M.-S., Søn af Sognefoged Mads M. og Gertrud Hansdatter, er født
26. Okt. 1850 paa Faderens Gaard Stensgaard i Bellinge ved Odense.
Dimitteret 1870 fra Jelling Seminarium blev han endnu s. A. ansat
som Musiklærer ved Gjedved Seminarium, men rejste allerede Aaret
efter til Kjøbenhavn for at uddanne sig videre i Musikken, som
han flittig studerede under J. C. Gebauers og Jørgen Mallings
Vejledning. 1874 blev han Sanglærer ved Frederiksberg
Kommuneskoler og 1880 tillige Organist ved Kirken i de Classenske Boliger.
For Folkemusikken eller rettere for Tilegnelsen af god Musik blandt
de bredere Lag af Folket har M.-S. virket meget ved Udgivelsen
af en Mængde Sangbøger af folkelig Art; saaledes kan nævnes:
«100 Sange for Børneskolen», Salmer og Sange for Landsby- og
Kjøbstadsskolerne, Melodier til det nye Tillæg til Salmebogen
(1891) osv., ligesom han fra 1880-84 sammen med L. Nielsen
udgav «Tidsskrift for Kirke-, Skole- og Folkesang». Som en
Anerkjendelse af hans Virksomhed i denne Retning modtog han 1887
det Berggreenske Legat. Den Chevéske Sangmethode fandt ogsaa
i ham en varm Ven, og hvor Forholdene tillade det, anvender
han denne Methode ved sin Undervisning. Til Skuespillet «Nye
Tider» af Zach. Nielsen (opført paa Folketheatret 1885) har han
komponeret Musikken. 1875 ægtede han Marie Jensine Caroline
Petersen Enoch, Datter af Slagtermester Peter Jensen E.

Jelling Seminarium 1841-91 S. 63.
H. V. Schytte, Musiklex.

S. A. E. Hagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free