- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
584

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løffler, Ernst Conrad Abildgaard, f. 1835, Geograf - Løffler, Ernst Heinrich, 1723-96, Tegnelærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en geologisk Afhandling. Samtidig begyndte han som Privatdocent
at holde geografiske Forelæsninger ved Universitetet og udfoldede
en betydelig Virksomhed for at skaffe Geografien en selvstændig
Lærestol ved samme, for Uddannelsen af Faglærere og for en
methodisk Behandling af Faget baade som Videnskabsgren og som
Skoledisciplin. 1876 udkom hans bekjendte «Haandbog i Geografien»
(3. Udg. 1883-85), og senere har han offentliggjort adskillige
velskrevne Afhandlinger om Geografiens Methode og dens Forhold
til Hjælpevidenskaberne. Inden for vort Kulturomraade er L.
nærmest Joachim Fr. Schouws geografiske Arvtager, i det han ligesom
denne opfatter Geografien væsentlig som en Naturvidenskab. Han
er ogsaa stærkt paavirket af Humboldt og Ritter og af de moderne
Bestræbelser, som rundt omkring i Evropa arbejde paa at gjenføde
det geografiske Studium. Det var dog først efter et langt og
møjsommeligt Arbejde, at han naaede sit nærmeste Maal. 1883
ansattes han som geografisk Docent ved Universitetet, og samtidig
optoges Geografien som selvstændigt Fag ved den nyoprettede
Skoleembedsexamen. 1888 udnævntes han til Professor, 1893 udgav
han «Omrids af Geografien» I, og det er for en stor Del hans
Fortjeneste, at Geografien nu planmæssig dyrkes ved Universitetet,
og at vore Skoler kunne forsynes med videnskabelig uddannede
Lærere ogsaa i dette Fag. L. er en skattet Lærer, en yndet
Foredragsholder, en grundig og smagfuld Forfatter. 1873 indgik
han Ægteskab med Ida Jansen, Datter af Professor, Tandlæge J. J.

Universitetsprogram til Reformationsfesten 1866.

P. Lauridsen.


Løffler, Ernst Heinrich, 1723-96, Tegnelærer,
født i Stettin 4. Maj 1723, blev Malersvend og kom 1745 til Kjøbenhavn, hvor
han arbejdede nogle Aar hos en Mester af den vidtforgrenede og
ansete Maler- og Forgylderfamilie Milan. Fra 1. Jan. 1751 blev
han interimistisk ansat som Tegnelærer ved Akademiet, og da
Informatoren Marcus Gardes døde i Sommeren s. A., blev L. fast
ansat i hans Sted. I 1754 overgik L. med Akademiet til dets nye
Lckaler paa Charlottenborg, hvor han siden fik Bolig, og der
virkede han trofast i sin beskedne Stilling til sin Død. Kunstner var
han jo ikke, og Arbejder af ham som saadan kunne derfor heller
ikke paavises. Af sine Lærlinger var han meget afholdt, ikke mindst
af den unge Thorvaldsen, der har gjort en Portrætmedaillon af sin
kjære, gamle Lærer. L. var gift med Susanne Christiane f. Mahr,
Datter (eller yngre Søster) af Bøsseskæfter i Kjøbenhavn Valentin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free