Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lützow, Henning Ulrik, 1649-1722, Amtmand - Lützow, Hugo, 1617-93, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amt, hvor han ejede Søholt, Ulriksdal og Sædingegaard. 1692
døde L.s Hustru, hvorpaa han 18. April 1693 atter giftede sig, med
Anna Magdalene v. Hardenberg (f. 1672). Efter at han 1699 var
bleven udnævnt til Etatsraad og hvid Ridder og 1706 til Gehejmeraad,
døde han 8. Okt. 1722, hans Hustru 1730 (begravet 25. Dec.).
C. E. A. Schøller.
Lützow, Hugo, 1617-93, Amtmand,
var født 1. Marts 1617 paa Fæstningen Dømitz i Meklenborg, hvor hans Fader, Magnus L.,
var Kommandant; hans Moder var Deliana v. Behr. Efter sin
Faders Død 1630 blev han af Hertug Adolf Frederik af Meklenborg
anbefalet til Enkedronning Sophie paa Nykjøbing Slot, hos hvem
han gjorde Pagetjeneste til hendes Død (1631), hvorefter han kom
i Christian IV’s Tjeneste som Edelknabe og særlig uddannedes af
Staldmesteren Arent v. d. Kuhla. 1640 gjorde Kongen L. væragtig,
og s. A. deltog han i Hannibal Sehesteds Ambassade til Spanien.
Hjemvejen lagde han over England og Holland. 1641 var han
Deltager i et Gesandtskab til Regensburg, hvorefter han besøgte
Wien, Venedig og Padua, ved hvis Universitet han tilbragte
Vinteren, berejste derpaa Italien og Frankrig, indtil Krigen 1644
kaldte ham hjem for at være hos Kongen, der udnævnte ham til
Hofjunker, i hvilken Bestilling han 1648 gik over i Frederik III’s
Tjeneste, uagtet der gjordes ham Tilbud fra fremmede Fyrster om
Ansættelser som Staldmester og Kammerjunker. Kongen gav ham
selv disse Udnævnelser ved sit Hof 1649. 1650 sendtes han til
Wien med 8 Heste til Kejseren og benyttede Lejligheden til at
besøge Ungarn. For sine Tjenester belønnedes han 1655 med
Antvorskov og Korsør Len – hvortil henlagdes Saltø, som han
dog kvitterede 1664 – og boede herefter som Lensmand, fra 1662
som Amtmand, paa Antvorskov Slot, hvor han ogsaa i Svenskekrigen
forblev til største Nytte for Lenene under Fjendens
Nærværelse; ogsaa de ham underlagte Stutterier lykkedes det ham
nogenlunde at holde ved Magt. Som Lensmand paa den almindelige
Rejserute – 1671-80 havde han yderligere Ringsted Amt –
faldt det flere Gange i hans Lod at modtage og ledsage fyrstelige
Personer gjennem Landet. Efter 1671 blev han Etatsraad, og 1684
fik han Rang med Overchargerne. L., der 1651 var bleven
naturaliseret som dansk Adelsmand, erhvervede betydeligt Jordegods
dels i Sjælland, dels i Jylland; sit Fædrenegods Backendorf i
Meklenborg afhændede han. Ved sit Giftermaal 22. Juni 1656 med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
