Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lützow, Barthold Heinrich, 1654-1729, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krydsninger af L.s Planer og i hvert Fald gjorde ham usikker i
sin Stilling. Hærens Forplejning var i 1716 slet forberedt og
forestodes i 1718 af den vistnok dygtige, men tillige egenmægtige
Generalkrigskommissær Bertouch (II, 175), der gik sine egne Veje
og beredte L. mange Vanskeligheder. Endelig maa det erindres,
at L. ikke – i Modsætning til sine Forgængere (E. Wedel maaske
undtaget) – var Medlem af Slotsloven paa Akershus, og at han
derfor ingen Del havde i Landets civile Administration. – Alt vel
overvejet gjør Felttoget 1716 saaledes L. Ære. Ved at undgaa en
Afgjørelsesfægtning, men sætte sig fast i Passerne og virke mod
Fjendens Forbindelser og detacherede Afdelinger fremhjalp han
bedst muligt den Situation, der tvang Carl XII tilbage fra Christiania.
At Kong Carl under dette Tilbagetog ikke blev kraftig forfulgt, har
man vistnok bebrejdet L. meget stærkt; men Forklaringen kan her
ligge i de store Forplejningsvanskeligheder og Flankekorpsernes
Sammensætning – væsentlig væbnede Bønder –, der gjorde dem
uanvendelige for en langtrækkende Offensiv. L. blev efter dette
Felttog hvid Ridder, og det var vistnok fortjent. – Ledelsen under
Felttoget 1718 er maaske vanskeligere at forsvare. Vistnok var det
mod L.s udtrykkelige Ordre, at Stillingerne i Tistedalen og ved
Svinesund opgaves uden Kamp, og at Flotillen paa Idefjorden
opofredes; men efter at Forsvaret var lagt bag Glommenlinjen, gjør
han i over en Maaned intet Forsøg paa at forurolige Fjenden under
Belejringen af Frederikssten. Oplandske Korps laa herunder
uvirksomt eller anvendtes til Paabegyndelse af en vidtløftig Befæstning
af Tilgangene til Christiania, medens en paatænkt Offensiv fra
Blakjer med en Oprullen af den fjendtlige Linje som Maal uden
Grund blev Opgiven. – L.s Passivitet bevirkede, at han først efter
8 Dages Forløb fik Besked om Carl XII’s Fald, og at Svenskerne
uforstyrret kunde trække sin Hær tilbage over egne Grænser.
1719 ledede L. den ublodige Indmarche i Baahus Len, men fik
kort efter Tilladelse til at tage Ophold paa sit Gods Tomb,
medens Generallieutenant, Grev Sponneck fik «Inspektionen over
den militære Etat». 1. Nov. 1720 fik L. endelig Afsked i Naade
og med Pension. Han døde paa Tomb 8. Febr. 1729. – L. var
en rettænkende og human Mand, der gjorde meget for at lette
Krigens Byrder for Bonde som for Soldat. Han «er af den Slags,
som man altid ønsker at have under sin Kommando», siger General,
Baron Løvendal om ham i 1711; men han besad næppe den
smidige Energi, der behøvedes for at opretholde Avtoritet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
