Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyngbye, Hans Christian, 1782-1837, Botaniker, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstillede et helt nyt System, dette er imidlertid et kunstigt, der
ogsaa strax efter dets Fremkomst blev kritiseret, og det har ingen
Betydning faaet. Værkets Hovedbetydning ligger dels i den, alle
Alger omfattende, grundige Bearbejdelse af Danmarks med dets
nordlige Bilandes og Koloniers Algeflora, dels i de særdeles gode
Beskrivelser af Arter og Slægter, der vidne om en skarp Dømmekraft;
de mange nye Arter anerkjendes for største Delen endnu,
ligesaa Slægterne, og en stor Del af hans Varieteter er bleven
ophøjet til Arter. «Hydrophytologia» er derfor bleven et af de
vigtigste Hovedværker i den ældre Litteratur, endnu i vore Dage
uundværligt ved Studiet af de nordiske Alger. Ogsaa hans i
«Rariora Codana» nedlagte Forsøg paa at inddele Algevegetationen i
Bælter efter Dybd eforholdene maa betegnes som et interessant Forsøg
og et af de allerførste i denne Retning. Den zoologiske Del
af Afhandlingen (der som Manuskript findes i Zoologisk Musæum)
indeholder ikke faa lavere Dyreformer, som først langt senere ved
andres Undersøgelser af vor Kystfavna ere blevne bekjendte som
danske, saa vel som andre for deres Tid meget gode og værdifulde
Iagttagelser.
Erslew, Forf. Lex.
Botan. Tidsskr. XII, 118.
Videnskabl. Meddel. fra Naturhist. Forening 1879-80.
Eug. Warming.
– Ved Siden af sine Fortjenester som Naturforsker har H. C.
Lyngbye Krav paa at mindes som den første Udgiver af færøske
Folkeviser. Med Blik for Folkeejendommelighed og Kjærlighed til
Oldtidsminder har han foretaget adskillige filologiske og antikvariske
Strejftog uden paa disse Omraader at besidde Fagdannelse. Med
særlig Opmærksomhed lyttede han paa Færøerne til Folkesangen,
som overalt lød ved Dansegilderne og udgjorde den lille, afsides
Befolknings aandelige Særeje. Blandt de Kvad, han af og til paa
Regnvejrsdage lod sig diktere af sine Førere, gjorde han et lykkeligt
Fund i Brudstykker af en Række Oldtidsdigte, der i en ejendommelig,
hidtil ukjendt Sagaform gjengave Indholdet af de
berømte eddiske Sange om Vølsunger og Gjerkunger. Efter at han
hos den færøske Sprogkjender og Visesamler J. C. Svabo havde
faaet den nødvendige Hjælp til at overvinde Vanskelighederne med
Sprog og Retskrivning, lykkedes det L., med Bistand af 2 færøske
Embedsbrødre, Amtsprovsten P. M. Hentze (VII, 373) og Syderøpræsten
J. H. Schrøter, at faa Optegnelserne forøgede og
Brudstykkerne samlede til et, vistnok ikke fuldkommen organisk, Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
