Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Cai, -1699(?), til Gisselfeld og Rantzausholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen, han gav et Brev fra sig, hvori han bekjendte at have gjort
sig skyldig i Majestætsforbrydelse, om end i Drukkenskab, og
derved at have forbrudt sit Liv, sin Ære og sit Gods. Men han
gjorde det vistnok kun, efter at Rantzau og Gabel havde stillet
ham i Udsigt, at han kunde finde Naade hos Kongen ved at
betale rigelig for sig. Om Ministrene derefter have kunnet forevise
ham et Brev fra Kongen, hvori denne gik ind paa et saadant
Forlig, vides ikke; thi et saadant Brev existerer kun i en
Udfærdigelse med Gabels Haand, og den er maaske kun en Koncept
af denne. Men i alt Fald sluttede Rantzau og Gabel 30. Juli og
1. Avg. en Slags Kontrakt med C. L., hvorved han gav Afkald
paa sine Pengefordringer paa Kronen, overdrog denne et Krav fra
sig paa en holstensk Adelsmand og desuden gav Kongen et Gjældsbrev
paa 100000 Rdl.; disse skulde betales i flere Terminer, den
første var sat til inden 14 Dage, og hvis Terminerne ikke
overholdtes, skulde Kongen have Ret til at inddrage og besidde
Gisselfeld og Rantzausholm med det sidste Godses underliggende
Herregaarde, indtil Pengene betaltes.
Der var noget overordentlig unobelt i hele denne Handel,
hvorved Kongen skulde tjene saa rigelig i Anledning af en
Fornærmelse mod Dronningen; Forseelse og Straf stode i et for Kronens
Bærer højst ufint Forhold til hinanden, og Frederik III kan ikke
antages at have staaet uden for sine Ministres Ordning af Sagen.
Men Handelen blev tilmed ikke holdt. C. L. betalte ikke den
første Termin; efter Overenskomsten stod Kongen dog ikke derfor
fri, han havde Ret til at holde sig skadesløs med de nævnte Godser.
Han benyttede ikke denne Ret. Da var det imidlertid, at C. L.
omtrent 20. Avg. flygtede fra Kjøbenhavn til Skaane. Sammenhængen
kjendes ikke, men 24. Avg. indstævnede Kongen ham til
at møde for Højesteret med Henvisning til hans egen Bekjendelse
om at have begaaet Majestætsforbrydelse; sikkert er det end videre,
at Kongen nu havde faaet sig forelagt selve hint ominøse Brev af
April 1656. Var det C. L.s Flugt, der her har gjort Udslaget? Nogen
Grund dertil ses ikke, da Kongen jo havde hans Pantebrev. Var
det omvendt Rygtet om de nye Forfølgelser, der drev C. L. paa
Flugt? Intet vides derom, men snarest taler vel dog Sandsynligheden
derfor; her skal kun voves den Formodning, at en anden
Indflydelse (Dronningens?), stærkere end Rantzaus og Gabels, har
brudt igjennem og sejret hos Kongen. 2. Sept. foregik Processen
for Højesteret, C. L. var naturligvis ikke mødt, til hans Hustrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
