- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
496

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyche, Sigvard, 1759-89, Forfatter - Lüders, Adolph Friedrich, 1791 - 1831, Læge - Lüders, Andreas, 1674-1727, Kabinetssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans Arbejder, hvis Satire ofte var rent personlig,
have intet litterært Værd.

S. Lyche, Mine Hændelser (1786).

F. Rønning.


Lüders, Adolph Friedrich, 1791-1831, Læge,
var en Søn af Justitsraad Michael Friedrich L. og Johanne
Marie f. Hammerich og fødtes i Lundsgaard i Angel
5. Okt. 1791. Efter Skolegang i Tønning studerede
han Lægevidenskab i Kiel, Berlin og Kjøbenhavn, fik en
Bestalling som Fysikus i Hutten Amt, endnu førend hans
Studier vare helt afsluttede, promoveredes i Kiel og
praktiserede derefter i Ekernførde, indtil han 1824
udnævntes til Professor ordinarius i medicinsk Klinik
og Direktør for det akademiske Sygehus i Kiel. 1829
blev han tillige Medlem af det slesvig-holstenske
Sanitetskollegium, 1831 Medlem af den i Anledning
af den truende Kolera nedsatte Kommission. Han døde
imidlertid endnu s. A. 14. Dec. Hans Hustru, Elise
Benedicte f. Ritter, en Kjøbmandsdatter fra Flensborg,
som han havde ægtet 1814, døde allerede 1828. Han nød
Anseelse baade som akademisk Lærer og Læge og viste
saa megen Nidkjærhed i sin Gjerning, at han antoges at
have nedbrudt sin i Forvejen noget svagelige Helbred
ved Overanstrængelse. Særlig Fortjeneste har han af
Vaccinationen, som ogsaa behandledes af ham litterært
i grundige Skrifter. Hans Forfatterskab er i øvrigt
ikke synderlig omfattende.

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Neue Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1832, S. 407 ff.
Biograph. Lex. der hervorrag. Aerzte IV.

Jul. Petersen.


Lüders, Andreas, 1674-1727, Kabinetssekretær,
var født i Hamborg, blev Kammertjener hos Frederik IV, vandt
dennes uindskrænkede Tillid og blev til sidst Kongens
Kabinetssekretær. Ved Flid og Troskab, mere end ved
Evner og Kundskaber, gjorde han sig værdig til saadan
Forfremmelse, som i øvrigt i de Dage, ogsaa senere,
ikke var uden Sidestykker: Torm, Fædder o. a. Han
roses fra mange Sider som en hæderlig, beskeden
Mand, uden Ærgjerrighed, tro mod sin Herre, venlig
og hensynsfuld mod alle. Nogen større Indflydelse
paa Regeringssagerne Attraaede han ikke, og opnaaede
han heller aldrig. Han døde paa Fredensborg
1. Sept. 1727. Frederik IV gav ham det hædrende Eftermæle:
«Han var en tro Tjener og talte aldrig ondt om noget
Menneske».

Suhms Nye Saml. II, 41.
E. Holm, Danmarks og Norges Hist. 1720-1814 I, 278 og Henvisninger S. 52.

Fr. Meier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free