- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
491

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luxdorph, Bolle Willum, 1716-88, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Andel i Kvartudgaven af «Peder Paars» (1772), hvortil han skrev
Forerindringen. Moliére, Corneille og Voltaire vare hans Yndlingslæsning,
men med Shakspeare kunde han ikke forsone sig. Han
var en af Stifterne af «Selskabet til de skjønne og nyttige
Videnskabers Forfremmelse» og øvede ogsaa gjennem dette Selskab en
betydelig Indflydelse paa sin Tid som Smagsdommer. Dog ikke
blot Poesien fængslede ham. Han drev ogsaa historiske, sproglige
og retsvidenskabelige Studier. I Videnskabernes Selskabs Skrifter
findes flere Afhandlinger af ham om det danske Møntvæsen i ældre
Tid og Rettelser og Tillæg til Osterson Weyles «Glossarium». Han
deltog ligeledes i Redaktionen af Selskabets historiske Almanakker.
Medlem blev han 1750 og ved Hielmstiernes Død 1780 Selskabets
Præsident, hvilken Stilling han beklædte til sin Død; men hans
Indflydelse paa Selskabet har i øvrigt næppe været stor. Allerede
1746 var han bleven optaget i Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog.

Med Landets bedste Mænd plejede L. Venskab og fortrolig
Omgang. Hielmstierne, Suhm, Langebek hørte til hans nærmeste
Kreds. Strax efter sit Bryllup havde han solgt Mørup og havde
til sin Død en tarvelig Familielejlighed i Snaregade i Kjøbenhavn.
En stor Del af Aaret opholdt han sig paa en lille Gaard, han havde
kjøbt i Nærum, hvor Landvæsen og Havedyrkning fængslede hans
Interesse. Her fra gjordes der stadige Besøg til Suhm i Øverød,
Hielmstierne paa Kaningaarden og Langebek paa Springforbi;
Afstandene vare ikke store. Gudstjenesten om Søndagen forsømte
han aldrig, hverken i Byen eller paa Landet, og ved sin Hjemkomst
nedskrev han udførlig Dispositionerne i de hørte Prædikener
i sine Skrivkalendere. Disse begyndte han at føre 1745 – i
Begyndelsen paa Fransk og efter Konferensraad v. Støckens
Exempel – og vedblev dermed til et Par Dage før sin Død. De ere
endnu bevarede (1745-69 paa det st. kongl. Bibi. med Undtagelse
af 3 Aargange paa Universitetsbibl., 1770-88 i Rigsarkivet) og
indeholde foruden detaillerede Familienotitser højst interessante
Optegnelser om Dagens Begivenheder og Tidens politiske og
litterære Forhold. Kalenderne ere vel delvis flittig benyttede af
historiske Forfattere, men fortjente at offentliggjøres ved Trykken
udtogsvis i Sammenhæng. Ved disse Optegnelser kan man ogsaa
forfølge L.s mangeartede Læsning og høre hans Domme over det
læste. Han besad en fortrinlig og kostbar Bogsamling, en af de
største og mest udsøgte Privatsamlinger i Kjøbenhavn. I mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free