- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
447

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Samsøe, 1845-86, Botaniker - Lund, Sigurd Harald, f. 1823, Balletmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livsnydelse at arbejde med sit Mikroskop uden ærgjerrigt Ønske om
at gjøre sit Navn bekjendt. 1873 besvarede han en af
Videnskabernes Selskab udsat Opgave om Marktidselen og vandt Prisen.
Denne Undersøgelse førte ham ind paa Betragtning af Fnuggens
Udviklingshistorie, men hans Afhandling herover blev skarpt
kritiseret af Warming, og den herved fremkomne Strid blev af
Betydning for hans senere Arbejder. 1875 tog han Magisterkonferens i
Naturhistorie; 1876 giftede han sig med Charlotte Christine Engberg,
Datter af Sognepræst Jac. Fred. E. i Tostrup, og nu (1876-77)
begynder et nyt Livsafsnit. For det første blev han 1876 Assistent
ved E. Møller-Holsts Frøkontrol og førtes ind paa en Række
Undersøgelser af praktisk-botanisk Art, publicerede i Møller-Holsts
«Landbrugsordbog», i «Tidsskr. f. Landøkonomi» og i det af
Foreningen til Kulturplanternes Forbedring udgivne Tidsskrift; han blev
vor dygtigste Landbrugsbotaniker. I 1881 vandt han atter en af
Videnskabernes Selskab udsat Pris (Kaalslægtens Kulturformer). En
anden Virksomhed, som han kom ind i 1877, tog ligeledes i høj
Grad hans Interesse: han overtog Bestemmelserne af de levende
Planter i Universitetets botaniske Have, og han udførte her i
Aarenes Løb med sin sædvanlige Grundighed et stort og særdeles
værdifuldt Arbejde. Ved Warmings Afgang til Stockholm blev han
i Efteraaret 1882 Docent for Farmacevterne, og han glædede sig
til nu at faa Tid til større, selvstændige Arbejder, da han i 1883
fik en Lungehindebetændelse, der efterfulgtes af Lungetuberkulose,
som et Ophold paa Korsika ikke kunde helbrede; allerede 28. Marts
1886 afsluttedes et Liv, af hvilket man havde kunnet vente endnu
mange, rige Frugter.

Botan. Tidsskr. XII, 230.
Meddelelser fra Botan. Foren. II, 5.

Eug. Warming.


Lund, Sigurd Harald, f. 1823, Balletmester.
L. er født i Kjøbenhavn 16. Jan. 1823 som Søn af Skuespiller ved det kongl.
Theater Christian L. og Cathrine Christine f. Heckel. Han blev
1832 Elev ved Balletten, undervistes først af Larcher, senere af
Bournonville og udnævntes 1853 til Solodanser. Under en
Udenlandsrejse engageredes han 1856 til Balletmester ved den kongl.
Opera i Stockholm og beklædte med stor Dygtighed denne Stilling
til Udgangen af 1864, da han tog sin Afsked med Pension. Han
oprettede derpaa et Danseinstitut i Stockholm, fik Ansættelse ved
det kongl. musikalske Akademi som Lærer for Sangeleverne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free