Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm, 1770-1842, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærebog: «De første Grunde af den rene Mathematik» I-II (1799-1803;
2. Udg. 1807; af 1. Del udkom 3. Udg. 1813, besørget af
J. J. Krum). – L., som 1807 var bleven entlediget fra sin
Skolestilling, døde i Marts 1809. 1798 havde han ægtet Andrea
Christine Moth.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 55 f.
S. A. Christensen, Mathematiken Udvikling i Danm. og Norge i d. 18. Aarh.
H. G. Zeuthen.
Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm, 1770-1842, Skuespiller,
fødtes i Kjøbenhavn 1770 (døbt 10. April) og var Søn af Konstabel
i Marinen Thomas Jespersen og Hustru Johanne Hansdatter.
Han gik i Roskilde lærde Skole sammen med en ældre Broder,
der ligesom han antog Navnet L., og meldte sig, 18 Aar gammel,
ved det kongl. Theater, hvor han blev antagen som Elev med
Fr. Schwarz til Instruktør. Denne saa strax, at der boede ikke
almindelige Evner hos den unge Mand og forberedte ham omhyggelig
i 2 Aar. Efter første Gang at have betraadt Scenen
30. Jan. 1788 som Korist i «Cora» debuterede L. 19. Nov. 1790, efter
lige forinden at være bleven Student, som Frontin i «Den forlibte
Avtor og Tjener» og gjorde Lykke. Han vilde helst være optraadt
strax i en Holbergsk Rolle, men dette modsatte Schwarz sig, og
først 20. Dec. s. A. fik L. sit Ønske opfyldt og spillede som
3. Debut Per Nielsen i «Den pantsatte Bondedreng». For denne
Rolle var han som skabt: han var slank, men kraftig bygget,
noget under Middelhøjde, havde et bredt Ansigt, hvis store Træk
kunde antage de mest forskjelligartede Udtryk, og var fra
Skoletiden saa fortrolig med den sjællandske Bondedialekt, at den saa
at sige var gaaet ham over i Blodet, ja, at han egentlig aldrig
helt kunde blive af med den. 8 Dage senere spillede han Henrik
i «Maskeraden» og frapperede her ved at være lige saa forslagen,
bevægelig og mundrap, som han havde været tossedum, lad og
drævende i Per Nielsens Rolle. Det var den gode, gamle
Holbergske Komedie, man fik at se igjen, og alene ved disse 2 Roller
vandt han Navn af en flink Komiker. Der var imidlertid den
Gang saa dygtige Kunstnere ved Theatret, at hans Talent rimeligvis
næppe vilde have faaet Tid til at udvikle sig saa hurtig og frodig,
som Tilfældet var, hvis ikke Heldet var kommet ham til Hjælp,
i det Kemp gik af (1792), og Gjelstrup ved sin Lunefuldhed gjorde
sig mere og mere ildeset af Direktionen. Det var derfor et
betydeligt Repertoire, der hurtig tilfaldt den unge Mand, og navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
