Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Liliencron, Andreas Pauli Rigsfriherre, 1630-1700, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Politik. Han foretog derefter en større videnskabelig Rejse i
Frankrig, Italien og Tyskland og blev under denne, da han 1654
opholdt sig i Regensburg ved Rigsdagen, ophøjet i Adelstanden af
Kejseren med Navnet v. Liliencron. Efter sin Hjemkomst til sit
Fædreland udnævntes han 21. Sept. 1657 til Overavditør i Frederiksodde
og 2. Dec. s. A. til Generalavditør i Fyn. Efter Roskildefreden
1658 blev han afskediget af dansk Tjeneste og tog Tjeneste
i Sverige som Generalavditør. Efter Slaget ved Nyborg 1659 sendtes
han tillige med en Oberst af Feltmarskal Horn for at afslutte
Kapitulationen, men blev vist skarpt af som Underhandler af den danske
Kommissær Ditlev Ahlefeldt, der endog truede med at ville lade
ham lægge i Jærn og sende til Kjøbenhavn, fordi han stod paa
Fjendens Side, skjønt han var født som Kongen af Danmarks
Undersaat. Denne Overgang fra en Stats Tjeneste til en andens
var dog meget almindelig paa den Tid og var heller ikke til Skade
for L.s senere Embedskarriere i Danmark. Han siges kort efter
atter at være bleven Generalavditør i dansk Tjeneste, men slog saa
ind paa den diplomatiske Vej og udnævntes 1662 til Raad og Resident i Wien.
Det var en meget udsat Post, L. her overtog. Der klages
atter og atter over Vanskeligheden ved at føre diplomatiske
Underhandlinger i Wien, da man formedelst de stadige Intriger ved
Hoffet aldrig kunde stole paa de Løfter, der gaves. Dertil kom,
at Forretningsgangen baade ved Hoffet og ved Rigshofretten var
ualmindelig langsom og indviklet. L., der i Forvejen var godt
kjendt med det tyske Riges politiske og retslige Forhold, vandt
snart en fast Stilling i Wien-, han kom i stor Yndest hos Kejseren
og de fleste af de ledende Personer ved Kejserhoffet og forstod
ogsaa udmærket at anvende Guldet som Overtalelsesmiddel; ved
Hjælp deraf fik han fra de kejserlige Kontorer alle ønskelige
Oplysninger. Hovedgjenstanden for hans diplomatiske Forhandlinger
var Ordningen af den oldenborgske Sag. Han saa snart, at
Hertugen af Pløen vilde vinde Sagen for Rigshofretten, og raadede
derfor til under Haanden at søge en Overenskomst med Hertugen.
Da Forhandlingerne med Hertugen af Pløen efter de mislykkede
Kommissionsforhandlinger i Lybek og Hamborg 1668 og 1669
gjenoptoges i Kjøbenhavn efter Tronskiftet, kaldtes L. hjem for at
bistaa ved disse, og han var en af Kommissærerne ved Afslutningen
af Overenskomsten af 31. Dec. 1670 (18. Marts 1671). Ligeledes
deltog han i de umiddelbart derpaa følgende Forhandlinger med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
