- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
250

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levin, Israel Salomon, 1810-83, Litterat og Sprogmand - Levinsen, Carsten, 1812-73, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sprogudvikling siden 1550. – I Steden for mere af Bogen fik man
en Række spredte Udtalelser i polemiske Bladartikler og Smaaskrifter.
Til sidst brød han fuldstændig Staven over Chr. Molbech
(s. «Dagbladet» 1854, Nr. 218), med hvis sproglige Standpunkt hans
eget dog havde flere Berøringer. Lige saa skarp Front gjorde han
mod den fra Rask udgaaede nordiske Sprogskole, se «Nogle
Betragtninger over dansk Sprog og Retskrivning» (1846) og «Den nye
Docentpost i nordisk Filologi» (1863). Varigt Udbytte bragte hans
hidsige Døgnkampe ikke meget af. Til det bedste høre de «ligetydige
Sammenstillinger» i Tillægget til «Til Kritikken af det synonyme
i Dansk» (1860) og nogle af hans Bemærkninger om Holbergske
Sprogformer (i «Fædrelandet» 1844). Hans Tydninger af enkelte
Ordsprog (i «Fædrelandet» 1850) ere nylig drøftede af Axel Kock
i sidste Udgave af P. Laale. I «Neologerne og de fremmede Ord»
(1849) stempler han disse som «Kulturens Gesandter», men giver
selv gode Oversættelser af «Komparativ» og «Superlativ». I Striden
om «langtfra ikke» og «langtfra», se L.s «Dagbladet som det danske
Sprogs Ridder» (1861), var det simpelthen en ældre Sprogbrug, der
stødte Hovedet mod den yngre. – Større Betydning have hans
efterladte haandskrevne Samlinger, der efter hans Død afgaves til
det store kongl. Bibliothek. De bestaa af en Mængde velordnede
Sedler med hvert sit afskrevne Forfattersted fra ældre eller nyere
Tid. Disse mangeaarige Optegnelser, der allerede vare komne
Liebenberg til gode ved hans første Udgave af Holbergs Komedier
og af Ewalds Skrifter, ere nu almentilgængelige og ville sikkert
kunne yde en god Haandsrækning, navnlig ved ordboglige
Behandlinger af Modersmaalet.

F. Dyrlund.


Levinsen, Carsten, 1812-73, Præst,
blev født 5. April 1812 i Holbæk ved Randers; hvor hans Fader, Henrik L., var
Skolelærer. 15 Aar gammel blev han sat i Bogtrykkerlære i Randers,
og 1832 blev han Bogtrykkersvend. S. A. kom han ved Justitsraad,
Borgmester Neckelmanns Hjælp i Randers lærde Skole, og 1836
blev han Student. 1842 underkastede han sig den theologiske
Embedsexamen, og derpaa var han i flere Aar Lærer i Mariboes Skole
og Danekvindeskolen. 1849 blev han Præst ved Frederiks Hospital
og Fødselsstiftelsen, 1858 resid. Kapellan for Trinitatis søndre Sogn,
og i dette Embede blev han til sin Død, 9. Avg. 1873. 1847 havde
han ægtet sit Søskendebarn Elise Hansine Levinsen (d. 19. Juli 1853),
Datter af Justitsraad, Amtsforvalter i Ringkjøbing Levin L. Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free