- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
218

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina, 1621-98, Datter af Christian IV og Kirstine Munk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og af Sorg, særlig efter at være bleven underrettet om den over
Ulfeldt afsagte Dom for Højforræderi, at hun faldt i en haard
Sygdom. Hun ventede og haabede at dø, men kom dog efterhaanden
til Kræfter igjen, og det viste sig da, at den Krise, hun
havde gjennemgaaet, og som ogsaa i høj Grad var af aandelig
Art, i én Henseende havde medført noget godt: hun havde, støttet
af sin Religiøsitet, tilkæmpet sig Resignation og besluttet i
Fremtiden at bære sin Skæbne med Standhaftighed, og hun gjennemførte
virkelig denne Beslutning paa beundringsværdig Maade. Hun
stillede sig da ogsaa fra nu af paa en bedre Fod med sine
Omgivelser i Fængselet, og herved opnaaede hun dels at faa en og
anden Bog til Laans, dels at komme i Besiddelse af nogle tarvelige
Redskaber, som hun med stor Opfindsomhed brugte til at
arbejde med. Af et Stykke af en Træske dannede hun saaledes ved
Hjælp af et Glasskaar et Redskab til at lave Baand paa, en stor
Knappenaal brugte hun til at kniple over, af noget Ler formede
hun smaa Skaaler og Figurer. Efterhaanden bleve Forholdene
imidlertid paa Grund af Opsynets Forsømmelighed saaledes, at hun
kunde faa omtrent, hvad hun vilde, for Penge, ja endog vexle Breve
med Folk baade i og uden for Slottet. Da Christian V kom paa
Tronen, antog man, at han vilde løsgive L. C., men skjønt han
havde Medlidenhed med hende, turde han ikke for sin Moder.
Imidlertid viste han hende flere Begunstigelser. Han lod hende
saaledes faa et Kammer til foruden det, hun i Forvejen havde, og
fra 1672 af gav han hende en Aarpenge, hvorfor hun kunde kjøbe,
hvad hun vilde. En Del af Pengene anvendte hun til Bogkjøb,
og overhovedet var det i særlig Grad litterære Sysler, som fra nu
af udfyldte hendes Tid. Hun læste meget, men skrev maaske
endnu mere, og man har flere interessante Udarbejdelser af hende
fra dette Afsnit af hendes Liv.

Hun havde i det hele altid ført Pennen med Lyst og tillige
med ualmindelig Dygtighed. For ikke at tale om hendes mange
og store Indlæg i den malmøske Proces har man fra tidligere Aar
fra hendes Haand en meget livlig Skildring af hendes Rejse til
Danmark i 1656, og hun vides at have nedskrevet udførlige Beretninger
om, hvad der hændte hende og Ulfeldt baade under Fangenskabet
i Malmø og paa Bornholm. Disse sidste kjendes dog nu
ikke. I Blaataarn skrev hun Digte selv paa en Tid, da hun maatte
lave sit Blæk af Sod og Øl, men senere tog hun større Opgaver
for. I 1673 nedskrev hun saaledes til Brug for en litterær Ven en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free