Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Georg Carl Heinrich, 1815-90, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere litterært havde behandlet, om Betydningen af Øjets Vandvædske;
den vakte megen Opmærksomhed ogsaa i Udlandet og
gav Anledning til fortsat videnskabelig Diskussion, der imidlertid
her hjemme til Dels førtes paa en uværdig og L.s fine Æresfølelse
krænkende Maade, hvorved hans Lyst til videnskabelig Virksomhed
ogsaa synes at have lidt et Knæk. I praktisk Henseende var han
derimod fremdeles meget virksom for sit Specialfag, og efter
Afslutningen af den slesvigske Krig, i hvilken han havde fungeret
som Overlæge ved forskjellige Lasaretter, foretog han igjen en
Studierejse for i Prag og Berlin at gjøre sig bekjendt med Fagets
store nye Fremskridt, med hvis Hovedbærer i den følgende Tid,
v. Graefe, han traadte i en personlig Forbindelse, som han ved
hyppig gjentagne Besøg i Berlin vedligeholdt indtil 1864. Efter
Forbilledet fra Graefes Klinik oprettede han 1852 en Poliklinik,
der 1855 udvidedes til en kommunal Anstalt. 1853 var han Koleralæge,
1854 fik han Professortitelen. Under Epidemien af ægyptisk
Øjensygdom 1864-65 var han Læge ved det paa St. Annæ Plads
indrettede kommunale Øjenhospital, 1864-77 Læge ved den kommunale
Øjenklinik i Frelserens Arbejdshus. 1872 blev han Læge
ved Blindeinstituttet, 1874 som Efterfølger af sin Svigerfader, den
dygtige Kirurg H. M. Mackeprang – hvis Datter Hansine (Signe)
Claudine han havde ægtet 1843 –, Læge ved Døvstummeinstituttet.
1884 blev han Medlem af Blindeinstituttets Bestyrelse.
Naar L. ikke indfriede de i hans Ungdom givne videnskabelige
Løfter og trods hæderlige Bestræbelser og Begavelse i sin senere
Periode næppe holdt sig paa Højde med den unægtelig rivende
Udvikling i Specialiteten, saa skyldtes dette vistnok for en Del, at
han, udgaaet fra et Hjem, der kunde give hans Aand mangesidige
Impulser, tillige optoges af andre og særlig af æsthetiske Interesser.
Han havde selv en poetisk Aare og var i sin store Vennekreds
kjendt som en meget heldig Lejlighedsdigter. Musikken laa dog
hans Hjærte nærmest; ikke blot var han en fin udøvende Musiker,
men virkede paa forskjellig Maade for denne Kunsts Fremme,
saaledes som Bestyrelsesmedlem af Musikforeningen. Hans varme,
humane Sind førte ham ogsaa til at sætte Kræfter ind paa
filanthropiske Opgaver. Ved sin nære Forbindelse med det Puggaardske
Hus blev han tidlig knyttet til Administrationen af de af Etatsraad
Hans Puggaard stiftede Legater for fattige Drenge og Piger og tog
sig med overordentlig Nidkjærhed af disse, ligesom han ogsaa (1888)
udgav en smukt tegnet Levnedsbeskrivelse af Legatstifteren med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
