- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
160

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leem, Knud, 1697-1774, Præst, Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at gaa til Finmarken, hvor han 1725 ved T. v. Westen blev
antagen til Missionær i Porsanger og Laxefjord, efter at han i et
Par Aar havde studeret det lappiske Sprog under Isaac Olsen i
Throndhjem, saa han strax ved sin Ankomst kunde benytte det.
Efter 3 Aars besværlig Missionsgjerning blev han 1728 Sognepræst
til Alten-Talvik, gjorde 1733 en Rejse til sit Hjem og blev
forestillet for Christian VI, der lovede ham Befordring og Aaret efter
forflyttede ham til Avaldsnæs. Her udgav han 1748 den første
lappiske Grammatik, og da man ved denne Tid under Biskopperne
Harboe og Nannestad var kommen til den Anskuelse, at
Missionærerne burde tale Finnernes Sprog, blev Seminarium Lapponicum
oprettet i Throndhjem og L. sat til dets Bestyrer med Titel af
Professor. Ved Siden af sin Lærergjerning og sine sproglige Arbejder,
der ndfr. ville blive omtalte, udarbejdede han her sin vidtløftige
Beskrivelse over Finmarkens Lapper, der udkom 1767 med naturhistoriske
Anmærkninger af Gunnerus. Han maa have været meget
arbejdsom og havde stor Anseelse som en from, lærd og dygtig
Mand. Han døde 25. Febr. 1774. Gift 26. Juni 1733 med Sophie
Alette Ruberg (f. 1712 d. 17. Marts 1804), Datter af Christian Frederik
R., Sognepræst til Borgund (f. 1675 d. 1721), og Else f. Lund (d. 1728).

Hammond, Den nord. Missions Hist. S. 847 ff.
D. Thrap, Bidrag til d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. II, 238 ff.

D. Thrap.

– Som Missionær i Porsanger (1725-28) arbejdede K. Leem,
i Kjærlighed til sin Gjerning, med stor Iver paa at gjøre sig fuldt
fortrolig med det lappiske Sprog, som han allerede i Forvejen havde
lagt sig efter, og til hvis Fremme han derefter stedse vedblev at
virke. Ham skyldes de første og i lang Tid eneste Arbejder til
Oplysning om de norske Lappers Sprog. Først udgav han «En
lappisk Grammatica efter den Dialekt, som bruges af Fjældlapperne
udi Porsangerfjorden» (1748; en fuldstændig Omarbejdelse heraf er
Rasks «Ræsonneret lappisk Sproglære», 1832), dernæst «En lappesk
Nomenclator» (*dvs.: dansk-lappisk Ordbog; 1756), endelig det omfangsrige,
først ved J. A. Friis’ Ordbog (1887) fuldt afløste «Lexicon
Lapponicum bipartitum, Lapponico-Danico-Latinum», I-II (1768-81);
af den 2. (den dansk-lappiske) Del heraf, der er besørget af
G. Sandberg, gik største Delen af Oplaget til Grunde ved Waisenhusets
Brand 1795. Ogsaa i sin store «Beskrivelse af Finmarkens
Lapper» (1767) dvæler han meget udførlig ved Sproget. Trods alle
Ufuldkommenheder og Ubehjælpsomheder ere L.s Arbejder for hin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free