- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
101

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Søren Eskildsen, 1802-90, Kirurg - Brøchner-Larsen, Lars Christian Jørgen, 1829-91, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begyndte dog Alderen at gjøre sin Ret gjældende, og efter længere
Tids Svageligheds- og Affældighedstilfælde døde han 17. Nov. 1890.
– 1835 havde han ægtet Sophia Albertina Matzen (d. 17. Marts
1895), Datter af Handelsbogholder Johan Eberhard M.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Ugeskr. f. Læger 4. R. XXII, 553 ff.
Bibl. f. Læger 7. R. II, 95 f. og 108 f.
Illustr. Tid. XXXII, Nr. 9.
V. Korfitzen, Gamle Minder (1885).

Jul. Petersen.


Brøchner-Larsen, Lars Christian Jørgen, 1829-91, Skolemand,
er født i Nykjøbing paa Sjælland 12. Sept. 1829 og Søn af
Lærer i Staarup Hans L. og Agnete Oline f. Gjørup. 1853
dimitteredes han fra Jonstrup Seminarium, blev s. A. Lærer i Odense
og 1855 Huslærer i Gudme, tog 1857 Artium og 3 Aar efter
2. Examen, medens han var Huslærer paa Engelholm. 1861 blev
han Lærer ved Hovedstadens Fattigskoler og efter disses Nedlæggelse
1875 ved dens Kommuneskoler, 1879 Viceinspektør, 1884 Inspektør
ved Skolen paa St. Hans Torv og Aaret efter ved Skolen i
Charlottegade. Han døde 29. Nov. 1891.

I en Menneskealder tog B.-L. levende Del i Skolens og
Lærerstandens Anliggender, især i Foreningslivet. Han var med at stifte
«Kjøbenhavns Almuelærerforening» 1872 og medvirkede som dens
Formand i Oprettelsen af en Byggeforening, en Begravelses- og en
Sygekasse for kjøbenhavnske Lærere og Lærerinder. I Bestyrelserne
for «Understøttelsesselskabet for Skolelærerstanden i Kjøbenhavn»
og for «det pædagogiske Selskab» var han i en Aarrække et virksomt
Medlem. Med lige saa stor Interesse omfattede han Lærernes
Møder og Foreninger uden for Hovedstaden. I 1884-91 var han
Ordstyrer ved Sjællands Stifts aarlige Skolemøder i Roskilde. 1882
blev han Medlem af «Danmarks Lærerforenings» Bestyrelse og fik
oprettet denne Forenings Medlemsblad, som han redigerede fra 1883
til sin Død. Han lagde et stort Arbejde i Ledelsen af de nordiske
Skolemøder. Ved det 3., 4., 5. og 6. af disse var han Bureauchef
og gjorde fortrinlig Nytte ved sin betydelige administrative Dygtighed.
B.-L. har udgivet Beretninger om «Danmarks Lærerforenings»
Skolemøder 1879 og 1886 og deltaget i Udgivelsen af Beretninger
om de nordiske Skolemøder 1877 og 1890. Som Frugt af en
pædagogisk Udenlandsrejse udgav han 1884 sine meget instruktive
«Meddelelser om Berlins Skolevæsen». I 1889-91 redigerede han
Tidsskriftet «Den danske Folkeskole» og har desuden skrevet forskjellige
Piecer i Skolespørgsmaal. Ogsaa almene humane Interesser optoge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free