Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse paa Lensfølgen i Hertugdømmet Holsten (1848). Naar L.
saaledes trofast kæmpede for Statsenheden inden for det danske
Monarki, var det dog i Særdeleshed Bevarelsen af Sønderjyllands
Forbindelse med Kongeriget, som det derigjennem laa ham paa
Sinde at sikre. Det kunde ikke være andet, end at hans grundige
historiske Studier i højeste Grad maatte have vakt og befæstet
hans nationale Følelse for Sønderjyllands Danskhed, og denne hans
Følelse gav sig da ogsaa alt i Stænderforsamlingen, f. Ex. i
Andragendet fra 1844 i Viborg Stænderforsamling, kraftige Vidnesbyrd,
ligesom den var den bærende Tanke i den ihærdige Kamp, han
førte mod Regeringens Affattelse af Forslaget til Tronfølgeloven.
Derved føres vi da naturlig ind paa Betragtningen af hans hele politiske Virksomhed.
Nord. Univ. Tidsskr. III.
Erslew, Forf. Lex.
Ludv. Kr. Müllers Eftermæle.
O. Lehmann, Efterladte Skrifter.
H. Matzen.
– Som ovenfor nævnt indtraadte J. E. Larsen i den aktive
Politik 1841, da han kongevalgtes til Stænderne, hvilket Valg
gjentoges 1848; han mødte 4 Gange saa vel i Roskilde som i Viborg
og var begge Steder Vicepræsident 1844 og 46. Den utrættelige
Arbejdsomhed og positive Soliditet, der udmærkede ham som Jurist,
lagde sig ogsaa for Dagen i Stænderne, men nogen fremragende
Virksomhed udfoldede han ikke, og han var ikke blandt de
liberale Førere, ansaas snarere for udpræget konservativ. Anderledes
paa det nationale Omraade, thi paa dette tog han tidlig en bestemt
Position, og han hørte til den berømte «Syvstjærne», som 1844
stiftede og derpaa ledede den slesvigske Hjælpeforening. Med
Bevægelserne i Marts 1848 sympathiserede han ikke, han misbilligede
de fleste Skridt, som den Gang gjordes, og udtalte dette paa sin
ejendommelige djærve Maade. Efterhaanden undergik dog hans
Anskuelser herom en Forandring, og i de følgende Aar var han et
af det national-liberale Partis mest ansete Medlemmer, skjønt han
hverken havde Evne eller Lyst til at optræde som Leder. Ved
Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling i Okt. 1848 stillede
L. sig i Kjøbenhavns 7. Kreds imod Advokat Brock og valgtes med
591 Stemmer imod 319; det var ved denne Lejlighed, at han paa
en Vælgers Ytring om, at han «ikke var Demokrat», svarede: «Jeg
er en bedre Demokrat end mange andre, som give sig ud for at
være de; jeg er født i en Kjælder, jeg er udgaaet fra Almuen,
regner mig endnu til den og holder af den; jeg kan ikke vide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
