Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Johannes Ephraim, 1799-1856, Retslærd, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke særlig oplivende; men i den snævrere Kreds, som samlede
sig om ham paa Examinatorierne, hvor Fortroligheden løste hans
Tunge, virkede han i høj Grad vækkende og belærende. A. F.
rieger har særlig vidnet om det Udbytte, han havde af at søge
ind til L. efter Forelæsningerne og der drøfte et og andet af de
behandlede Æmner rned ham. Og hvad Indholdet af hans
Forelæsninger angaar, kan det med Sandhed siges, at af den Generation,
der fulgte nærmest efter A. S. Ørsted, har ingen virket mere rigt
og frugtbringende til den danske Retsvidenskabs Udvikling end L.
Han supplerede og korrigerede Ørsteds grundlæggende Virksomhed
paa forskjellig Maade. Ørsted, hvis umaadelige Betydning for den
danske Retsvidenskabs Udvikling L. f. Ex. i Anmeldelsen af
Algreen-Ussings Strafferet anerkjender og hylder paa den smukkeste og
oprigtigste Maade, naaede aldrig til at give en selvstændig systematisk
Fremstilling af den gjældende danske Ret, men vedblev, selv i sit
Hovedværk, sin «Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed»,
at benytte den begyndende Universitetslærers Methode ved at
knytte sine Bemærkninger som Noter til en andens Arbejde. Paa
den Maade begyndte ogsaa L., og i hans samlede Skrifter vil
Formen mer eller mindre gjenfmdes i Forelæsningerne over
Retshistorien, Arveretten og visse Dele af Processen. Men i en Række
andre Forelæsninger er L. naaet ud over denne, den formelle
Tilegnelse hindrende, Ufuldkommenhed og har navnlig ogsaa indarbejdet
det kolossale Stof, som Ørsted havde tilført Retsvidenskaben, i
selvstændige, vel afrundede systematiske Fremstillinger af Familieretten,
Formueretten, Statsretten og større Dele af Processen, der i
Henseende til deres hele Anlæg og Form afgive Forbilleder for
akademiske Lærebøger. Ørsteds mægtige Aand omfattede dernæst
mange af Aandslivets Omraader, og han kom derved oftere ind
paa Drøftelsen af mere almindelige Spørgsmaal. L. holdt kun af
at dvæle ved juridiske Æmner. Kommer han i Personretten til at
omtale Sjælssygdomme, nøjes han med at henvise til Ørsteds og
Howitz’ Afhandlinger og tilføje en Bemærkning om, at egentlig al
saakaldet Sjælssygdom «skal have» sin Rod i en legemlig Sygdom
eller Mangel. Dernæst var Ørsted en dogmatisk-filosofisk Jurist,
udgaaet fra den Kant-Fichteske naturretlige Skole; men Historiker
var han efter eget Sigende ikke. Derfor betragtede han den
positive Ret fortrinsvis i Belysning af Retsinstitutternes almindelige
Væsen og Øjemed, som han derhos, navnlig i ældre Arbejder,
nærmest opfattede fra visse naturretlige Theoriers Synspunkt. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
