- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
50

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Villum, 1624-82, Professor og Landsdommer - Wiel-Lange, Frederik Johannes, f. 1849, Komponist og Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


— Som Astronom har Villum Lange især behandlet Kronologien,
saaledes i «De annis Christi» (1649), hvori han benægter
Jordens Bevægelse om Solen, sætter den første Skabelsesdag til
Mandagen 30. April 4042 f. Chr. og Korsfæstelsen til en Torsdag,
hvilket sidste bragte ham i Strid med Konsistorium. Den
gregorianske Kalender vil han have indført i det kirkelige, men
ikke i det borgerlige Aar. Om Kometerne skriver han i 1667, at
de opstaa og forgaa og ofte følge Jorden i dens Bevægelse om
Solen, hvilken han altsaa her, i Modsætning til tidligere, indrømmer.
Astrologien frakjender han ikke al Værd. Som Mathematiker har
han skrevet «De veritatibus geometricis» (1656), hvori han søger at
klare de mathematiske Begreber over for M. Meiboms forvirrende
Fremstillinger, men selv ikke undgaar Forvirring, f. Ex. ved at
kalde Multiplikation med 1/2 for Division med 1/2.

C. F. Pechüle.

Wiel-Lange, Frederik Johannes, f. 1849, Komponist og Præst.
Han er født 20. Jan. 1849 i sm Bedstefaders Præstegaard
i Viskinde, hvor Faderen, Karl Vilhelm L., den Gang var
personel Kapellan; Moderen hed Bodil Marie f. Wiel. Efter Faderens
Ønske studerede W.-L., efter 1868 at være bleven dimitteret fra det
v. Westenske Institut, Theologi og tog sin Embedsexamen 1874,
inden han fik Lov til at følge sin længe nærede Kjærlighed til
Musikken. 1875—76 gjennemgik han Musikkonservatoriet i Kjøbenhavn,
hvor han erhvervede sig gode praktiske og theoretiske
Kundskaber, som bl. a. satte Frugt i en kort Forklaring til den
af hans kjære Lærer J. C. Gebauer udgivne «Exempelbog til
Harmonilæren». 1877 ægtede han Pianistinden Minna Friis (f. 12. Febr.
1856 i Holme), Datter af Musiklærer Niels Mich. F. og Laura f.
Tørsløff, og sammen med sin Hustru, der ogsaa var Elev af
Konservatoriet (1873—74), ernærede han sig nogle Aar som
Musiklærer i Kjøbenhavn. Flere kjønne Sang- og Klaverhæfter (særlig
«Märchenbilder»), som han har udgivet, ligesom en Koncertouverture,
opført i Tivoli 1880, og et Koncertstykke, «El jaleo de Xeres»,
for Soli, Kor og Orkester, opført i Koncertforeningen, vidne om
hans Kompositionsevne. Denne lovende Virksomhed afbrødes dog
til Dels, da han 1883 fik Embede som Kateket i Maribo, hvorefter
han fra 1886 har været Sognepræst i Brovst. Nogle nye
Klaverhæfter og et Par aandelige Sange, komponerede af ham til
N. K. Madsen-Stensgaards «Melodier til Salmebogens nye Tillæg»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free