Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Thomas, 1829-87, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havet, synder hun ikke blot som Menneske, men hun bliver givet
selve den dæmoniske Natur i Vold, og Sønnen maa følge hende,
dels i Kraft af sit Slægtskab med hende og det, hvormed hun
er i Slægt, dels fordi hun én Gang har kastet Forargelsens Skygge
over ham. Natursymbolikken, der her spiller en saa stor Rolle,
kom frem i en rent ud fuldendt Form i den lille Fortælling «De
faldende Blade» («Romantiske Skildringer», 1872), det ypperste, L.
overhovedet har skrevet; skjønnere, end det her er sket, kan
Personlighedsforholdet til Naturen næppe gives, og man kan ikke
tænke sig en finere Forstaaelse af selve «den store Stilhed». –
«De lyse Nætter» (1875) er væsentlig et Modstykke til «Aaen og
Havet». Moderen her var stillet i Forhold til en tung, dæmonisk
Natur, der tog Magten fra hende, og hun blev til Fald for
sit Barn, men Grevinde Agnete i «De lyse Nætter» er Legemliggjøreisen
af Skærsommernattens milde, dulmende Stemning, og
Sønnen naar kun gjennem hende sin Udvikling og sin Frigjørelse.
L.s følgende Arbejder staa ikke paa Højde med de nævnte.
Der findes fortrinlige Enkeltheder i «Af Livet og Naturen» (1876),
«Et Symposion» (1877) og «Nyt Liv» (1879), men allerede her
mærkes det – hvad der bliver end mere fremtrædende i senere
Bøger som «En Kjærlighedshistorie» (1882), «Sølvbrylluppet paa
Højgaard» (1883) o. a. –, at Figurerne ere konstruerede ud fra et
forud lagt Skema, der ikke tillader dem at handle frit, Fortællingen
falder i det brede, Valget af Æmne er bundet inden for den samme
snævre Kreds, og Stilen, der i «Æventyrets Land» og i «Aaen og
Havet» jævnlig fik en gammeltestamentlig Klang af ikke ringe
Virkning, bliver ofte tung eller endog ubehjælpsom. Disse Mangler
finde imidlertid deres naturlige Forklaring i de Forhold, under
hvilke L. levede. Han var en lykkelig Natur, lykkelig først og
fremmest i sin egen urokkelige Tro paa at være en ægte Digter
af Guds Naade, der oven i Kjøbet kunde leve for Poesien
alene, lykkelig i sit Familieliv og for sin Titel af Professor, som
han fik 1883, og taknemmelig for alle de mange Venner, han
knyttede til sig ved sin, trods al den barnlig-naive Selvglæde,
saa store personlige Elskværdighed. Men netop dette gjorde, at
han aldrig følte Trang til Udvikling, til Anspændelse af sine Evner
eller til at skaffe sig en videre Horisont. Han omgikkes kun Folk,
med hvem han paa en eller anden Maade aandelig følte sig i
Slægt, og ogsaa af dem konstruerede han sig en Karakteristik, en
Bestemmelse af «Naturgrunden», der skulde passe, og passede saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
