- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
609

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bauer, Johan Daniel, 1798-1880, Skuespiller - Bauer, Richard William, f. 1828, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bauer, Johan Daniel, 1798-1880, Skuespiller. B.,
som var født i Kjøbenhavn 1. Sept. 1798 og Søn
af den i 1817 afdøde Isenkræmmer B., blev Elev
af «den dramatiske Skole» under Rahbeks Ægide og
betraadte første Gang det kgl. Theaters Brædder
29. Jan. 1813 som Pagen i Schalls Syngestykke «Alma
og Elfride», medens hans egentlige Debut fandt
Sted to Aftener senere paa Hoftheatret som Alexis i
«Almeriadalen». Han var vel ikke i Besiddelse af nogen
større dramatisk Begavelse, men forstod alligevel ved
sit ualmindelig smukke Udvortes, sin nette Fremtræden
og sine gode Stemmemidler at hævde sig en Plads
i det Samfund af betydelige Kunstnere, hvori han
var stillet, og i Løbet af 25 Aar udførte han ikke
mindre end 237 Roller, blandt hvilke kunne fremhæves
Ludvig i «St. Hans Aftenspil», Colin i «Jeannot og
Colin», Frederik i «Kjærligheds Drømme», Valentin i
«Sovedrikken» og Colin i «Den nye Jordegodsejer». Hans
tidlige Bortgang fra Scenen skyldtes dels Chefens,
Kammerherre Holsteins, Ufordragelighed, dels hans ydre
heldige Forhold, der satte ham i Stand til efter sit
Ægteskab med den yndede Danserinde, Jfr. Charlotte
Amalie Weyle (se ovfr.) at kunne leve udelukkende
for Familielivet og sine private Interesser,
f. Ex. mekaniske Sysler. Han optraadte sidste Gang
paa det kgl. Theater 29. Dec. 1838 som Dan i «Joseph
og hans Brødre i Ægypten» og døde 6. Juli 1880.

Fædrelandet 8. Juli 1880.

Edgar Collin.

Bauer, Richard William, 1828-1904, Søofficer. B., Søn af
ovfr. nævnte kgl. Skuespiller Johan Daniel B., er født
30. Marts 1828, blev Søkadet 1841 og Sekondlieutenant
i Flaaden 1847, deltog i den første slesvigske
Krig og ansattes derefter ved Værftet. 1856 blev han
Underdirektør for Maskin-, Hus- og Vandbygningsvæsenet
og avancerede i denne Stilling, i hvilken han har
udført flere større Arbejder, til karakteriseret
Kapitajnlieutenant. I 1869 pensioneredes han og har
efter den Tid virket som Examinator og Meddommer i
Maskinlære ved Styrmandsexamen. – Blandt hans ret
talrige litterære Arbejder er «Skibsdampmaskinen»
udkommen i 3 Oplag (1870, 1878 og 1880). De fleste
andre ere numeriske Tabeller, som udmærke sig ved en
praktisk og hensigtsmæssig Ordning. Blandt disse bør
foruden «Vægttabel» (3 Oplag) og den i 1879 udkomne
«Firecifret Logarithmetabel» især fremhæves «Femcifret
Logarithmetabel til hele Tal og Antilogarithmer»
(1879),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free