- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
601

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bauditz, Frederik Carl, 1741-1816, Officer - Bauditz (Baudissin), Gustav Adolph, 1629-95, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham Kommandoen over Hærens 2. Division, der bevogtede den
nordostlige Del af Øen.

B. havde et stateligt Ydre og var bekjendt
for sin smukke Kommandostemme og sin ualmindelig
gode Hukommelse. Der er fældet meget nedsættende
Domme saa vel over hans Karakter som over hans
Duelighed – Udtalelser, der dog hidrøre fra hans
aabenbare Fjender, og som ikke paa nogen Maade
kunne godkjendes. Han var tvært imod, efter
alt hvad der i øvrigt foreligger, en forstandig,
hæderlig og retsindig Mand, der bragte Orden
og Fasthed tilbage i det Regiment – 1. jyske –,
han var sat til at reformere, og som paa
det Tidspunkt, da han overtog Kommandoen, efter
Kronprinsens Udsagn var slet og uden Disciplin.
Men han var Stræng og nøjeseende i Tjenesten,
taalte ingen Indvending eller Modsigelse,
var tavs og indesluttet, og det er troligt
nok, at han i hvert Fald i den første Tid har
været alt andet end afholdt af sine undergivne
ved Regimentet. – Han giftede sig 1772
med Dorothea Sophie Koye, født i Helsingør 14.
April 1748, d. i Ribe 13. Dec. 1785, en Datter
af Major, senere Amtsforvalter paa Møen Valentin K.
og Sophie Cathrine f. Ramcken. B. døde i Aarhus
9. April 1816.

C. J. Anker, Oberst N. Tidemands Optegnelser.

S. A. Sørensen.

Bauditz (Baudissin), Gustav Adolph, 1629-95,
Officer, var født i Okt, 1629 i Elbing og var en Søn
af ndfr. nævnte General-Feltmarskal Wolf Heinrich
B. og dennes første Hustru. Allerede 1644 traadte han
ind i den danske Hær og deltog samme Aar i Krigen i
Skaane. Han tjente i Rytteriet, blev Oberstvagtmester
og 1660 Oberstlieutenant. De mange Tillidshverv, som
i de følgende Aar betros B., bevise tilstrækkelig,
hvor anset han var hos Regeringen. 1663 blev han sendt
til England og senere til Haag for der at efterspore
Corfits Ulfeldt, og kort efter sin Hjemkomst fra
denne frugtesløse Sendelse blev han 1664 Gouvernør
for Herskabet Jever og Overkommandant over samtlige
Fæstninger i Oldenborg og Delmenhorst. Han boede paa
den Tid som oftest paa sin lille Gaard Neuenfeld i
Elsfleth Amt.

Det var en meget vanskelig og meget betroet Stilling,
der blev overdraget B., da han 1667 blev udnævnt
til som Vicegouvernør i Oldenborg at have Tilsyn
med hele Grevskabet og at staa Griffenfeld bi under
Forhandlingerne om dets Erhvervelse efter Grev Anton
Günthers Død. Griffenfeld benyttede ogsaa i de
paafølgende Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free