Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basedow, Johann Bernhard, 1724-90, Pædagog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sin gamle Uven. I den korte Tid, han efter
Christian VII’s Tronbestigelse var Medlem af
Konseillet, skrev han et langt Brev til Kongen,
i hvilket han med Paakaldelse af Kongelovens
Forpligtelse for ham til at holde Haand over
den rene Lære formanede ham til at afskedige en
saa skadelig Mand som B. Der er ingen Tvivl om,
at Danneskjold, der var en oprigtig religiøs Mand,
virkelig har følt sig oprørt over B.s Vranglære; men
det har vel heller næppe den Gang, da han satte alt
i Bevægelse for at styrte Bernstorff, været ham imod
at gjøre et Angreb paa en af de mange Tyskere, der
ved hans Gunst vare komne ind i Landet. Det er uvist,
om Danneskjolds Skrivelse er kommen Kongen i Hænde;
men da den er affattet i Okt. 1767, samme Maaned, som
han fik sin Afsked og blev forvist fra Kjøbenhavn,
har den næppe kunnet afgjøre B.s Skæbne. Men dennes
Skribentvirksomhed, og særlig hans «Philalethie»
(1764), havde, som alt anført, ogsaa uden for Danmark
vakt en ubehagelig Opsigt, og hvor tolerant end
Bernstorff kunde være, har han dog næppe ønsket at
beholde Forfatteren i Statens Tjeneste; han fik 1768
sin Afsked eller fik Fritagelse for sine Forretninger,
men beholdt sin Gage. Det var først efter denne
Tid, han, begejstret af Rousseaus Ideer, med Iver
kastede sig over Opdragelsens Forbedring; men hans
Virksomhed i denne Retning tilhører Tyskland. Han
udarbejdede en Plan til Skolevæsenets Forbedring,
som skal være bleven bifaldet af Bernstorff, og som
udkom 1768. Han udstedte et Opraab til at subskribere
paa hans «Elementærværk», og da han anbefaledes
af Lavater og mange andre ansete Mænd i Tyskland,
modtog han i faa Aar 15000 Rdl. Mindre heldig var
han, da han senere forlangte Publikums Understøttelse
til Oprettelse af sit «Philanthropinum, eine Schule
der Menschenfreundschaft für lernende und junge
Lehrer». Det kom dog i Stand i Dessau 1774, men vilde
ikke trives.
B. døde i Magdeburg 25. Juli 1790. Hans sidste
Ord vare: «Ich will secirt sein zum Besten meiner
Mitmenschen». B. er af de Mænd, man har vanskeligt
ved at tage alvorlig. Latterligheden, Raaheden,
Markskrigeriet, det uforsvarligste Jaskeri ligge
saa tykt uden paa, at man fristes til Tvivl om,
at der er noget godt inden for; og dog har dette
været Tilfældet; det kan allerede sluttes af det
Indtryk, han har gjort paa mange af de bedste af
sine samtidige. Skulde man sige, hvad der stod
som Hovedopgaven for hans paa Reformplaner saa
rige Tid, saa var det at tilvejebringe en bedre
Opdragelse. Derom vare alle Tidens Ordførere
enige. Men en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
