Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Caspar, 1585-1629, Theolog og Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1618-19 var han Universitetets Rektor og holdt,
da han nedlagde denne Værdighed, sin Tale «de ortu,
progressu et incrementis regiæ Academiæ Hafniensis»,
det første egentlige Forsøg paa en særlig Fremstilling
af vort Universitets Historie og et Arbejde, der
vidner om et omfattende Kildestudium. 1619 fik han
desuden kgl. Befaling til at udgive Skolebøger i
de forskjellige filosofiske Fag, altsaa forkortede
Udgaver af hans Haandbøger. Under dette Arbejde søgte
han ofte Raad hos sin Velynder, den lærde Holger
Rosenkrantz, og flere Afsnit i hans Rhetorik ere
optagne efter dennes Udkast. Det var vistnok ogsaa
igjennem Forholdet til denne berømte Adelsmand,
at han atter førtes ind paa religiøse Studier, som
fremkaldte et Gjennembrud hos ham væsentlig i den
saakaldte Arndtske Retning. Allerede i Sommeren 1622
nødte hans nedbrudte Helbred ham til at foretage
en Baderejse til Carlsbad, der dog ikke havde den
tilsigtede Virkning, og 1623 faldt han i en livsfarlig
Sygdom. Han aflagde da det Løfte, at han, dersom han
gjenvandt sin Helbred, herefter «vilde ofre Gud alle
sine Studier og Arbejder til hans hellige Ords, som en
Sjælens sande Lægedoms, Traktering og Forklaring». Da
han imod Forventning overstod sin Sygdom, overtog
han 1624 et Professorat i Theologi. Efter at have
styrket sig ved en ny Baderejse fortsatte han
Udarbejdelsen af sine Skolebøger og fik til Løn
derfor et Kanonikat i Roskilde Kapitel. 1626 blev
han kreeret til Dr. theol., men var paa Grund af
Svagelighed ikke tilstede ved Promotionen. I øvrigt
helligede han Resten af sit Liv til theologiske og
religiøse Betragtninger, som han lod fremkomme dels
i theologiske Disputatser og dels i Prædikener og
mindre religiøse Afhandlinger («Om Herrens Nadvere»,
«Mariæ Besøgelse», «Om Krig» osv.). Igjennem dem
alle gaar der en mild religiøs Grundtone, der minder
om Paavirkning af J. Arndt og J. Gerhard. De fandt
en smuk Afslutning i hans Afhandling: «De studio
theologiæ inchoando et continuando consilium»
(1628), hvori han indtrængende paalægger de unge
at studere 3 Ting: den hellige Skrift, den hellige
Skrift og atter den hellige Skrift, først som Børn
paa Modersmaalet, siden i Grundsprogene og endelig
i Kommentarerne. En lignende Afslutning fandt hans
medicinske Afhandlinger s. A. i hans: «De studio
medico inchoando etc. consilium». 1629, da han sidste
Gang var Universitetets Rektor, rejste han 10. Juli
til Sorø med sin ældste Søn Bertel og med sin Svoger
Jørgen Fyrings (Fuirens) Søn Henrik for at sætte dem
i Huset hos Dr. med. J. Burser. Paa Vejen blev han
syg af Kolik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
